”Du kan ikke gøre en gris til væddeløbshest, vel?”: om problemforståelser og løsningsstrategier i de professionelles samarbejde i skolen

Som svar på et politisk mål om at udvikle mere inkluderende skoler er der investeret i og satset på det flerfaglige samarbejde på skoler og i kommuner. Antagelsen har været at samarbejde mellem forskellige fagpersoner kan bidrage til udvikling af skolens praksis til gavn for elevers mulighed for deltagelse (EVA, 2013; Hansen et al., 2014; Hedegaard-Sørensen og Hansen, 2016; Morin, 2016). Vores analyser viser imidlertid, at samarbejdet ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at forskyde grænsen mellem inklusion og eksklusion og derved udvikle en mere inkluderende skole under de nuværende organiseringer (Hansen et al., 2018; Jensen et al., 2019; Molbæk et al., 2019; Schmidt et al., 2018).

Artiklens overskrift stammer fra et tværfagligt møde, hvor repræsentanter fra skoleledelse og pædagogisk psykologisk rådgivning deltog. En informant siger under mødet:

“… nogle af børnene er jo så fagligt [svage, at] det jo ingen forskel gør, [hvad vi gør]. Det er som at smide vand på en gås. Altså, så man kan godt putte alle mulige ressourcer i dem, og det er den med, at du ikke kan gøre en gris til væddeløbshest, vel? Så vi har nogle forventninger om, at de skal komme på niveau, og det kommer de aldrig.”

Dette udsagn peger på en af artiklens pointer: hvis eleven opfattes at være bærer af problemet og ikke ses som et individ med udviklingspotentiale, så får det indflydelse på, hvad der (ikke) kan ske af ændringer i skolens praksis. Således giver artiklen et indblik i den del af samarbejdet mellem de professionelle i skolen, hvor der på møder forhandles om problemforståelser og løsningsstrategier for de elever, der er en bekymring for. Dette indblik har til formål at vise, at selvom de professionelle repræsenterer forskellige problemforståelser, så fører forhandlingerne mellem skolens professionelle ofte til en individuel problemforståelse, hvilket betyder, at de løsningsstrategier, der fremkommer, bliver kompenserende og retter sig mod eleven.