E-bogens boghed: udvikling af didaktiske strategier til at opleve og læse e-bøger

3. Forskningsemne:
Formålet med denne undersøgelse er at udvikle didaktiske strategier, der understøtter læseoplevelsen ved e-bogslæsning af skønlitteratur. E-bøger og digital læsning er i vækst blandt børn og unge (Bogpanelet 2021 og Henkel, Pedersen og Poulsen 2022), men samtidig er der begrænset forskning i børns læsning af og oplevelser med skønlitteratur i e-bogsformatet. Den eksisterende forskning i digital læsning adresserer overvejende udfordringer, der er rettet mod kildekritisk læsning og critical literacy (Anmarkrud og Refshal 2019, Carlsen og Hansen 2015). Fælles for disse undersøgelser er et forskningsafsæt i en brugs- og nytteorienteret læseopfattelse fremfor en sanse- og oplevelsesorienteret læsning, som denne empiriske undersøgelse lægger til grund. Derudover findes der komparative studier, som undersøger forskelle mellem analoge og digitale læseteknologiers affordances (Mangen, 2013 og 2019, Balling, 2019, Wolf, 2018), der viser, at læsning på digitale medier er mindre fordybende, distraktionspræget og diskontinuert (Hillesund 2010, Mangen 2019). I modsætning hertil retter dette projekt fokus mod børns læseoplevelse med skønlitteratur i e-bogsformatet med henblik på at kvalificere denne gennem såvel analoge som digitale læsestrategier samt øge deres metabevidsthed om, hvad digital læsning af skønlitteratur fordrer.

4. Teoretisk rammeverk:
Undersøgelsen tager udgangspunkt i det litterære materialitetsperspektiv, der giver mulighed for at begribe og begrebssætte læseoplevelser i digital og elektronisk litteratur og tager højde for de sensoriske forskydninger som teknologiske udviklinger medfører (McGann 1991, Hayles 2002, 2004 og 2008). Materialitetsperspektivet bygger vi især på Hayles, der er interesseret i litteraturens materielle henvendelse og placerer sig i spændingsfeltet mellem litteratur og teknologi. Hun udvikler og nuancerer forestillingen om teksters mediespecificitet (Hayles 2002, 2004 og 2008). Indsigten i litterære teksters mediespecifikke egenskaber og forståelsen af bogens ‘boghed’ med et begreb fra Pressmann (2009, 2020) tager vi udgangspunkt i for at arbejde med elevernes forståelse af e-bogens boghed. Vi trækker derudover på eksisterende forskning i teknologiforståelse (Teknologiforsøget 2018) og adresserer udfordringerne med teknologiernes multifunktionalitet fra papirbogen anderledes materielle og sansemotoriske karakter ved at skabe forskellige typer af didaktiske designs, der tager højde for disse. Vores undersøgelse skriver sig dermed ind i både aktuel forskning i teknologiforståelse og læsning, men bidrager med et særligt perspektiv herpå ud fra spørgsmålet: Hvilke erfaringer gør elever, når de læser litteratur på skærm, og hvordan understøtter vi litteraturoplevelsen med kreative didaktiske tiltag og greb?

5. Metodologi/forskningsdesign:
Studiet er et kvalitativt interventionsstudie gennemført i to 6. klasser i efteråret 2021 i samarbejde med de to klassers dansklærere. Formålet med studiet er at få indblik i elevers digitale læsning af e-bøger og at udvikle såvel analoge som digitale didaktiske strategier, der gør dem mere bevidste omkring e-bogens boghed og befordrer deres læseoplevelse. Data består af deltagende observationer, interview, elevprodukter og didaktiske interventioner.

6. Forventa konklusjoner/funn
Vi forventer at udvikle ny viden om e-bogslæsning og med udgangspunkt i vigtige fund fra forsøgsprojektet i teknologiforståelse 2018-2021vil vi udvikle didaktiske tilgange til at læse e-bøger i en skolekontekst.

7. Relevans for forskningsfeltet
Da e-bogslæsning af skønlitteratur er i stigning, er der behov for forskning i udvikling af den digitale læsedidaktik målrettet dette.

Referenceliste:
Anmarkrud, Øistein, og Refsahl, Vigdis (2019): Gode lesestrategier. Oslo, Cappelen Damm AS
Balling, Gitte (2017) Unges læsning i en digital tidsalder. Om unges holdninger til og oplevelser med læsning på skærm og papir. Learning Tech, 2(3), 56-84.
Bogpanelet (2021) Bogen og litteraturens vilkår 2021. København: Bogpanelets årsrapport 2021 https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2021/KUM_Bogpanelets-aarsrapport_NOV_05.pdf
Buch, Bettina og Puck, Morten Rasmus (2021): “Hvordan husker elever informationer i lineære tekster? En undersøgelse af elevers hukommelse for det læste ved læsning på iPad eller papir” Nordic Journal of Literacy Research, vol 7, nr. 1, 2021, side 1-20.
Carlsen, D. og Hansen J.J. (2015) Digital læsedidaktik. København: Akademisk Forlag.
Forsøg med teknologiforståelse I folkeskolens obligatoriske undervisning: https://xn--tekforsget-6cb.dk/
Hayles, N. Katherine (2007) Hyper and Deep Attention: The Generational Divide in Cognitive Modes. Profession
Hayles, N. K. (2002). Writing machines. MIT Press.
Hayles, N. K. (2004). Print is flat, code is deep: The importance of media-specific analysis. Poetics Today 25(1), 67-90. http://doi.org/10.1215/03335372-25-1-67
Hayles, N. K. (2008). Electronic literature: New horizons for the literary. University of Notre Dame Press.
Henkel, Pedersen & Poulsen (2022) Læsere mellem medier. Silkeborgundersøgelsen. Rapport om læse- og mediepraksis blandt børn i 6. og 8. klasse. Aarhus Universitet. (in press)
Hillesund, Terje (2010) Digital reading spaces: How expert readers handle books, the Web and electronic paper. First Monday
Iversen, Ole Sejer (mf) (2019): “En designtilgang til teknologiforståelse”, Frederikshavn, Dafolo A/S
McGann, J. J. (1991). The Textual Condition. Princeton University Press.
Mangen, Anne & Kuiken, Don (2004) Lost in an iPad: Narrative engagement on paper and tablet. Scientific Study of Literature 4:2, 150-177.
Mangen, Anne, Walgermo, B. R., & Brønnick, K. (2013) Reading linear texts on paper vs. computer screens: Effects on reading comprehension. International Journal of Educational Research, 58, 61-68.
Mangen, Anne, Olivier, Gérard, & Velay Jean-Luc (2019) Comparing Comprehension of a Long Text Read in Print Book and on Kindle: Where in the Text and When in the Story? Front. Psychol. 10:38.
Pressmann, Jessica (2009). The aesthetic of bookishness in twenty-first-century literature. Michigan Quarterly Review, 48, 4, 464-462.
Pressmann, Jessica (2020). Bookishness: Loving books in a digital age. Columbia University Press.
Van der Weel, Adriaan (2011) Towards a digital order of knowledge. Manchester and New York: Manchester University Press.
Wolf, Maryanne (2018) Reader, Come Home: The Reading Brain in a Digital World. London: HarperCollins.