E-lærings-didaktik: læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen – nye koncepter for studieplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning.

Dorthe Carlsen, Jens Jørgen Hansen, Jacob Buris Andersen

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerRapportForskning

Abstract

Denne rapport fremlægger resultatet af eksperimenter med udvikling af nye e-lærings-koncepter og giver et bud på, hvordan e-lærings-koncepter kan styrke udviklingen af nye undervisnings- og læringsformer i netbaserede læringsmiljøer. Rapporten indgår i ELYK-projektet (2009-2012), som består af et samarbejde mellem University College Sjælland, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og University College Syddanmark. ELYK-projektet har som mål at adressere en række udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling i yderområderne med omdrejningspunkt i små og mellemstore virksomheder (smv’er).
En af de største udfordringer i forbindelse med kompetenceudvikling i yderområder er at udvikle nye koncepter for uddannelse, der muliggør fleksibel, livslang og kompetencegivende uddannelse. I den sammenhæng er erhvervsakademiernes samarbejde om den netbaserede akademiuddannelse, NetAu, et godt bud på et sådant koncept. Brug af e-læring kan skabe nye former for distribueret uddannelse, nye måder at honorere virksomheders og erhvervsområders behov for kompetenceudvikling og nye måder at facilitere læreprocesser på. Det er læreprocesser som kan være fagligt og personligt givende, som er relevante for arbejdslivet, og som er tilpasset voksen efteruddannelse, hvor et vilkår er behovet for at få arbejdsliv, hverdagsliv, familieliv og studieliv til at gå op i en højere enhed.
Rapporten indkredser NetAus e-lærings-koncepter på to niveauer: For det første har vi set på NetAu som uddannelsesorganisation og her indkredset organisationens e-lærings-koncept som uddannelsesdesign. Vi har set, at organisationens mission er knyttet til en kombination af e-lærings-paradigmerne, teknologiparadigmet og markedsparadigmet. Uddannelsesorganisationen har vist interesse i at udvikle det pædagogiske paradigme og således ønsket at udvikle den pædagogiske praksis og det pæda-gogiske læringsmiljø omkring udbud og gennemførelse af e-læring. Projektet har her udviklet et beskrivelsesapparat i forhold til uddannelsers strategiske arbejde med at definere, sprogliggøre og udvikle deres uddannelser. Den strategiske drivkraft er muliggjort både gennem teoristudier og gennem eksperimenter i praksis – dvs. et møde mellem praksis, teori og laboratorium.
Rapportens anden del beskriver tre brugerdrevne eksperimenter om studieplaner, videokonference og udvikling af støtteobjekter til den akademiske skrivning. Disse eksperimenter har bidraget til at udvikle E-lærings-koncepter som didaktiske design konkret i form af bestemte didaktiske greb. Didaktiske greb er planlægnings- og udviklingsværktøjer, der dels konkret kan støtte den enkelte underviser i forhold til at udvikle nye former for pædagogisk praksis, dels kan bidrage til at udvikle principper, modeller og koncepter, der kan støtte undervisere i reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø.
Endvidere har de tre eksperimenter også dannet baggrund for en tentativ formulering af en ny e-lærings-didaktik, som man kan kalde en multimodal e-lærings-didaktik. En multimodal e-lærings-didaktik har fokus på, at der sættes flere typer af repræsentationsformer og kommunikationsformer i spil som læringsmæssige ressourcer. Og principperne for de måder, hvorpå disse læringsressourcer sættes i spil har vi defineret som:
Resumé 7/96
 Synlig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter
 Progression i vidensformer og opgavetyper
 Differentiering af repræsentations- og kommunikationsformer
Og her tilføjer vi også et fjerde princip, som bør indgå i en multimodal e-lærings-didaktik:
 Vekselvirkning mellem receptive og produktive læringsaktiviteter
Det første eksperiment har indkredset en studieplansdidaktik. Eksperimentet viser, at studieplanen er et centralt værktøj i forhold til at skabe en synlig struktur og stilladsering af og omkring læringsaktiviteter. Studieplanen kan endvidere bruges som et didaktisk greb til kvalificering og iscenesættelse af de lærendes differentierede læringsdeltagelse, støtte til underviserens planlægning af en progressiv undervisningsformidling og opbygning af et differentieret læringsmiljø samt konkretisering af underviserens didaktiske overvejelser i forhold til at skabe sammenhæng, progression og stilladsering i de studerendes læringsforløb.
Det andet eksperiment har udviklet en videokonferencedidaktik. Videokonferencer er i projektet blevet afprøvet som et synkront læringsrum, hvor der kan etableres kontakt, dialog og interaktion på nye måder i et online læringsmiljø. Videokonferencens særlige potentiale er dens dialogiske undervisningsform og det multimodale læringsdesigns udnyttelse af mange semiotiske ressourcer. En sådan læringsform involverer alle sanser i læringsdeltagelsen og ikke blot det skriftlige sprogs begrænsede semiotiske res-source. Eksperimentet har her udviklet en række didaktiske greb til håndtering af videokonferencen: nye formidlingsformer og dialogformer, nye måder at styre undervisningens interaktion på, nye måder at iscenesætte vejledning på, nye måder at vejlede på og nye koblinger mellem undervisningens faglige emner og de studerendes erfaringer (teori og praksis).
Det tredje eksperiment har udviklet en didaktik til udvikling af støtteobjekter til akademisk skrivning, der bygger på en multimodal e-lærings-didaktik. Støtteobjekterne er vigtige redskaber til at konkretisere en multimodal e-lærings-didaktik, der bygger på en tydelig strukturering og stilladsering af læringsaktiviteter, progression i vidensformer og opgaveformer samt differentiering af repræsentations- og kommmunikationsformer. Eksperimentet har udviklet en række prototyper der baserer sig på instruktionsbaseret læring og cooperation scripts.
Projektets udvikling af e-lærings-koncepter adresserer forskellige udfordringer i det uddannelsesmæssige landskab. Uddannelsespolitisk er e-lærings-koncepter et svar på den globale uddannelsesudfordring som handler om at fremme livslang læring. Organisatorisk kan e-lærings-koncepter bruges af institutioner til at sprogliggøre og strategisk støtte udvikling af e-lærings-pædagogik, kompetenceudvikling af medarbejdere samt samarbejde med eksterne partnere. Undervisningsmæssigt kan e-lærings-koncepter bruges af undervisere som didaktiske refleksions- og handleredskaber til planlægning, gennemførelse og evaluering af netbaseret eller netintegreret uddannelse – samt som kreativ løftestang til at udforme nye måder at udbyde og gennemføre netbaseret undervisning på.
Metodisk er projektet funderet i principperne for design based research. Udviklingen af de didaktiske greb er foregået med omdrejningspunkt i undersøgelser af afprøvninger.
Resumé 8/96
i og evaluering på grundlag af en konkret eksperimentel praksis. Eksperimenterne er ikke nødvendigvis udtryk for best practice, men de kan fungere som løftestang for udvikling af en next practice. Den brugerdrevne innovationsproces er foregået i et samspil mellem underviser, didaktiske overvejelser i et planlægningsrum, praktiske eksperimenter i praksisrum og forskergruppens undersøgelse, input og destillater af den konkrete praksis og dens resultater. Den konkrete praksis og samarbejdet med underviseren har her fungeret som et kreativt laboratorium, der har kastet lys over de udviklede didaktiske grebs udviklingspotentiale og som forhåbentlig fremadrettet kan realiseres i nye kontekster.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedOdense
ForlagKnowledge Lab
Antal sider96
ISBN (Elektronisk)978-87-994399-3-5
StatusUdgivet - 2012
BegivenhedE-lærings-didaktik -
Varighed: 1 jan. 2012 → …

Konference

KonferenceE-lærings-didaktik
Periode01/01/12 → …

Citationsformater