Eksamensskrivning som social handling: at forstå og studere eksamensskrivning i kontekst

Mens sociokulturelle tilgange og inspiration fra eksempelvis New Literacy Studies har vundet frem i nordisk skriveforskning, har forskning i skriveprøver i mindre grad interesseret sig for de specifikke kulturelle, institutionelle og situerede kontekster for elevernes skrivning. Netop kontekstuelle forandringer for den skriftlige afgangseksamen i danske niendeklasser har imidlertid vist et behov for i højere grad at kunne undersøge og forstå kontekstens betydning for eksamensskrivning.
Formålet med denne præsentation er at belyse eksamensskrivningens kontekstualitet i bred forstand og på denne baggrund gøre det muligt at diskutere forskningsdesign for sociokulturelt inspirerede studier af skriveprøver og -eksamener.
Overvejelserne baseres på et casestudie af danske niendeklasseselevers eksamensskrivning efter indførelsen af high-stakes prøver ved grundskolens afslutning og en samtidig ændring af både prøvekonstrukt og bedømmelsespraksis. Desuden bygges videre på eksisterende forskning og teori om skrivning i kontekst. Med elevens perspektiv som afsæt ses eksamensskrivning som en særlig genre og social handling (Miller, 1984) hvis formål først og fremmest er at få en god en karakter og dermed adgang til videre uddannelse.
Et fund er at eksamensteksten i high-stakes kontekster fungerer som en metonymisk repræsentation af elevskriveren. Det understreger at skrivning er et spørgsmål om identitet (Ivanič 1998), og udfordringen for eleven består i at konstruere et diskursivt skriverselv som fremstår kompetent og værdigt til videre uddannelse for bedømmerlæseren. Ved at betragte eksamensskrivning som en konstellation af dialogisk forbundne ytringer (Bakhtin 1986, Krogh et al. 2015) og sammentænke dette med kommunikationssituationens potenserede alvor og kompleksitet, elevens skriveridentitet og bedømmerens rolle bliver det muligt at foreslå en model for eksamensskrivning i kontekst.
Modellen som præsenteres, bygger på og udvikler eksisterende modeller for skrivning i et sociokulturelt perspektiv (fx Ivanič 1998, Krogh et al. 2015) og sammentænker empiriske fund med et teoretisk blik på skriftlig eksamen som (en sekvens af) literacy-hændelse(r). Ud over at bidrage til konceptualisering og teoretisk forståelse af eksamensskrivning i kontekst kan modellen bruges til analyse af konkrete eksamenstekster i kontekst – som svar på skriveordren og i forventning om bedømmerens evaluering – og som refleksionsramme for design af forskning i eksamensskrivning i kontekst, eksempelvis med henblik på sammenligning på tværs af de nordiske lande.