Elevers metasproglige repertoire om skrivning i førstesprogsfaget i 5. og 8. klasse

Vi præsenterer de foreløbige fund fra en undersøgelse af elevers metasproglige repertoire i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer i førstesprogsfaget. Formålet med undersøgelsen er at forstå de mere specifikke sammenhænge mellem tekstkvalitet og elevers metasproglige viden, og derfor spørger vi: Hvilke skriftsproglige valg trækker elever frem i tekstsamtaler om egne tekster, hvilket metasprog tager de i brug, og hvordan begrunder de konkrete skriftsproglige valg? Vores teoretiske udgangspunkt er socialsemiotisk (Halliday, 1978) og vi er særligt interesserede i at undersøge, hvordan elevernes valg kan forstås i relation til den multidimensionale skrivesituation, skolens skriveopgaver sætter dem i, og altså hvordan engagement i indhold, skriveformål og modtagerretethed kommer til udtryk i tekstsamtaler. Projektet er kvalitativt, data er elevtekster, observationer af skriveundervisning og tekstinterviews fra elever i 5. og 8. klasse. Vi har kodet interviews med udgangspunkt i tidligere teoretiske definitioner og empiriske undersøgelser af metalinguisitic understanding (fx Myhill et al., 2012) og reflection (Watson & Newman, 2017), samt i Liberg, af Geijerstam og Folkeryds (2011) begreb om text movability. Vores forskningsdesign giver mulighed for at se på tværs af skrivning i forskellige genrer og skrivning og metasproglige repertoire på både mellemtrin og i udskolingen. Vi vil præsentere de vigtigste foreløbige fund fra analyserne af tekstsamtalerne, som viser, at eleverne kan være engagerede i skrivning og tekster, optaget af at skrive til deres forestillede modtager, og ikke mindst af at udvikle deres egne stemmer som skrivere i forskellige genrer og situationer. Eleverne trækker også på mange forskellige videnskilder - fra undervisningen over eget kulturforbrug og forældre – som de bruger i deres egne tekster. Vores fund viser også, at deres formelle metasproglige repertoire især synes at være knyttet til teksters genrer og opbygning, men også at eleverne udtrykker sig mere subjekt om erfaringer med tekster og skrivning. Vores fund er relevante for udviklingen af en bredere forståelse af, hvad elevere finder meningsfuldt i skolens skriveundervisningen og i sidste ende, hvad der kan være veje frem i både undervisning i tekster og skrivning og udviklingen af elevernes metasproglige repertoire.
Halliday, M. A. K. (1978). Language as social semiotic: The social interpretation of language and meaning. Edward Arnold.
Liberg, C., af Geijerstam, Å., & Folkeryd, J. (2011). Scientific Literacy and Students’ Movability in Science Texts. In, Linder, C., Östman, L., Roberts, D.A., Wickman, P., Ericksen, G., & MacKinnon, A. (Eds.). Exploring the landscape of scientific literacy. Routledge.
Myhill, D., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students' metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, 139–166. https://doi.org/10.1080/02671522.2011.637640
Watson, A. M. & Newman, R. M. C. (2017) Talking grammatically: L1 adolescent metalinguistic reflection on writing, Language Awareness, 26:4, 381-398, doi: 10.1080/09658416.2017.1410554