Elevplaner i praksis: når styring rammer hverdagslivet i skolen

Denne artikel behandler spørgsmålet om, hvordan eksterne styringstiltag i forhold til skolen gennemgår rekonstruktioner og omsætningsprocesser i det ’indre liv i skolen’. Artiklen er dermed et mikrosociologisk bidrag til den samlede forskning i styring og professioner. Jeg trækker i vid udstrækning på undersøgelser foretaget i forbindelse med et ph.d. forløb (Lund, 2012). I perioden 2010-2011 fulgte jeg arbejdet med elevplaner på to skoler i samme kommune i Jylland med henblik på at fremstille empiri, der kan tydeliggøre, hvorledes netop denne sociale styringsteknologi (Krejsler, 2007; Moos, 2007, 2007a) omsættes i skolens organisatoriske hverdagsliv (Berger og Luckmann, 2007) og i fænomenologisk forstand meningsdannes (Zahavi, 2001, 2003, 2003a) af lærere.
Metodisk er der tale om et teoretisk fortolkende casestudie (Andersen, 2005:68) med maksimal varians på ét parameter (Flyvbjerg, 2010:475) med anvendelse af et multisitueret design (Marcus, 1995; Maaløe, 1996). I dette design indgik dokumentanalyser, deltagende observation i betydningen partiel (Kristiansen og Krogstrup, 1999:54) og struktureret (Kristiansen og Krogstrup, 1999:63) samt individuelle og gruppebaserede forskningsinterview (Halkier, 2009:9; Kvale og Brinkmann 2009). Ud over fænomenologien, nærmere afgrænset til empirisk fænomenologi (Darmer, 2005) og Berger og Luckmanns videnssociologi baserer undersøgelsen sig teoretisk på nyinstitutionel organisationsteori (Hallett, 2010; Scott, 2008; Spillane og Burch 2006; Spillane et al 2011).
I artiklen bevæger jeg mig frem mod skitseringen af en særlig tematik, som har vist sig gennem undersøgelsen. Den handler om det forhold, at det organisatoriske hverdagslivs ’drift’ mod rutinisering i mødet med eksterne krav inkluderer en tendens til afmontering af anvendelsen af grundfaglige pædagogisk-didaktiske vidensområder i lærerprofessionen. En organisatorisk omsætningsproces der, sat på spidsen, også kan betegnes som lærerprofessionens eget bidrag til deprofessionalisering.