Emotionel og entreprenant didaktik i bæredygtige designuddannelser

Studerende på videregående uddannelser vil både før og efter dimission skulle indgå i en verden, hvor der er behov for at skabe bæredygtige løsninger til komplekse systemer. Men ikke desto mindre afslutter mange europæiske designstuderende deres studier med en snæver fordybelse i designfærdigheder, - de mangler færdigheder til at takle den komplekse virkelighed, ligesom de studerende mangler tilknytning til undervisningen i bæredygtig udvikling. Hvis den studerende skal involveres i undervisningen i bæredygtig udvikling, peger ny forskning på, at underviserne i deres tilrettelæggelse af undervisningsforløb bør inddrage didaktikker, der tager højde for at fremme den studerendes motivation, gennem bl.a. brug entreprenante og emotionelle metoder i undervisningen. Dette kapitel er baseret på to nye diskurser inden for forskning i såvel entreprenant som designdidaktik – samt hvorledes disse vil kunne forbindes. Den første diskurs omhandler ”emotionel læring” og ”emotionelt design” – i relation til hvordan følelser påvirker den studerendes læringsproces inden for uddannelser for bæredygtig udvikling (UBU). Følelser påvirker den studerendes læringsproces såvel som vedkommendes sundhed og trivsel (Pekrun, 2014). Den anden diskurs er optaget af, hvordan anvendelse af værdidreven emotionel entreprenant didaktik, der er baseret på forbindelsen mellem emotionelt påvirkende handlinger/begivenheder og udvikling af entreprenante færdigheder, kan påvise en ny emotionelt baseret forståelse af værdien af altruistiske (bæredygtige) resultater inden for entreprenante uddannelser (Lackeus, 2020). Med anvendelse af en komparativ eksperimenterende forskningsmetode inden for forskning gennem design (Research through Design) introducerer dette kapitel følgende to emotionelle værktøjer: “Design for Change - Yggdrasill” fra VIA Design & Business, Danmark og “Emotional Analogous Data” fra ELISAVA, School of Engineering & Design, Barcelona. De første resultater indikerer et øget behov for en styrkelse af emotionel uddannelse, hvilket udøver en påvirkning af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) og de studerendes udvikling som professionelle designere. Dette kapitel vil således forsøge at påvise, hvordan emotionelle værktøjer kan bidrage til at give både studerende og undervisere kompetencer til at forbedre UBU og bæredygtigt design.