En forfatterskole for børn: fritidslivets bud på et praksisfællesskab

Forfatterskoler er et forholdsvis nyt fænomen i børns fritidsliv. Denne artikel baserer sig på dokumentanalyse, observationsstudier og kvalitative interviews med deltagere i en forfatterskole, der har til huse i en filial under Københavns Kommunes Biblioteker. Den besøgte forfatterskole har fjorten elever mellem 11 og 17 år, og de mødes ugentligt for at modtage undervisning og skrive fiktion. Forfatterskolen anskues i artiklen som en litterær institution, der er udviklet inden for rammerne af folkebiblioteket, men samtidig har sit eget fokus og koncept vedrørende litterær produktion. Først diskuteres forfatterskolekonceptets baggrund, udvikling og formål, og herefter analyseres en gruppe børns deltagelse i forfatterskolen, bl.a. ud fra Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. Dette perspektiv giver mulighed for at identificere og konkretisere elementer som gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire, der af Wenger betragtes som konstituerende for et praksisfællesskab. Videre introduceres begreberne motivation og positionering, idet artiklen diskuterer, hvordan forfatterskolen understøtter de deltagende børns motivation, og hvordan børnene responderer på forfatterskolens positionering af dem som forfattere in spe.