En governmentality analyse af Professionshøjskolen UCC: En analyse af styringsparadigmer i ledelse af UCC

    Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomMasterForskning

    Abstract

    I dette masterprojekt er jeg optaget af at undersøge, hvordan nye politiske styringsregimer får betydninger for ledelse af uddannelser i Professionshøjskolen UCC.
    I en tidligere opgave (Berendsen 2009) har jeg lavet en evaluering af de ledelsesformer/ typer, der blev anvendt på lærer- og pædagogseminarier. Her konkluderede jeg ud fra en Bushs typologi om "Educationel leadership and management" (Bush 2003), at følgende tre nedenstående former var karakteristiske for ledelse af lærer- og pædagogseminarier, før seminariebegrebet blev skrevet ud ved "Lov om professionshøjskoler" (LOV nr. 562 af 06/06/2007 )
    Subjektivledelse (Bush 2003) antager, at organisationer er formet af de mennesker, der er i organisationen. Ledelsesformen er derfor orienteret mod den enkle medarbejder og værdsættelse af deres værdi og fortolkning af organisationens formål.
    Ekvivokledelse (Bush 2003) er karakteriseret ved at se organisatoriske processer, som ustyrbare og turbulente, fragmenterede og løst koblede enheder. Ledelse- og beslutningsprocesser er uforudsigelig og ofte baseret på garbage can modellen.
    Kulturelledelse (Bush 2003) anskuer ledelse, som rituel og symbolsk. Ledelse er bundet i medarbejderes og lederes ejerskab til fælles tro, værdier og ideologier. Kommunikationsprocesser er bundet på tradition og fælles forståelse .

    I min undersøgelse udpegede jeg, at ledelsesformerne på de daværende seminarierne kunne betegnes som en familediskurs, hvor rektor udgjorde familieoverhovedet og de ansatte indtog positioner, der relaterede til forskellige familiemedlemmer.
    Undersøgelsen anvendte et interview med to tidligere rektorer, som empiri. De to tidligere rektorer udtalte det således:
    I spørgsmålet om at konfrontere, har jeg set mange eksempler på folk (ledere), som ikke var gået ind i farrollen, konfronterede helt vildt og som skabte katastrofer, men som også skabte resultater. Jeg har også set nogen, der brugte overtalelse, forførte folk til ting, som man mere eller mindre ikke skulle, men det behøvede ikke at være farrollen. Farrollen er mere der, hvor man lægger ansvaret fra sig og siger " I passer jer selv, hvis I har et problem, kommer i ind til mig"
    "Hvis man skal bruge en metafor for den verden man var, sad i, til at skulle lede, så var det familieverden (Interview af to stabschefer fra UCC) (Berendsen 2009)s.15

    De politiske tiltag til ændringen i ledelsesformerne, fra de tidligere seminariers familiekulturer under CVU lovgivningen til professionshøjskole lovens (LOV nr 562 af 06/06/2007 ) krav om enstrengede linjeledelse, har medført forandringer i ledelsesmodeller og lederroller og udfordrer eksisterende begreber om ledelse af uddannelsesinstitutioner.
    Paradigmeskiftet i ledelsesformer af de mellemlange videregående uddannelser betyder, at professionshøjskolen forholder sig undersøgende og udviklende i forhold til organisering og ledelsesformer, der dels kan svare ændringer i styringsteknologierne, dels kan svare kravet om løsning af uddannelsernes velfærdsopgave og dels kan svare de markedsøkonomiske krav, som de nye styringsmekanismer og teknologier medfører.
    Professionshøjskolelovens krav om enstrenget ledelse betyder ikke, at bestyrelsen og dermed rektor alene har definitionsmagten, selvom rektor har retten til at italesætte en særlig ledelsesform. På de enkle højskoler forgår der blandt ledere en domænekamp om retten til at definere hvilke styringslogikker og praksisregimer, der skal være styrende for professionshøjskolens ledelse. Man kunne kalde det kampen om styringsmodel.
    Dette kommer til udtryk i de fagfaglige ledelsesmiljøer, hvor flere begreber er i spil. På CBS's center for skoleledelse taler man om professionsfagligledelse (Sløk 2008; Morten Fisker 2009). Fagforbundet FOA har i samarbejdet med CBS og UCC på finanslov 2010 fået 20 mil. til at lave et nationalt videncenter om velfærdsledelse. RUC har fra forskningsrådet fået midler til at iværksætte forskningsprogrammet, "CLIPS", Collaborative Innovation in the Public Sector. Programmet skal de næste fire år afdække drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet innovation, og udvikle metoder til at organisere og lede samarbejdsdrevet innovation. Innovationsledelse i det offentlige (Digmann 2008; Torfing 2008)
    I uddannelser af ledere på DPU og på de pædagogiske diplomleder uddannelser er begrebet pædagogisk ledelse i spil (Moos 2003) (Lillejord 1997; Møller 2004)
    OriginalsprogDansk
    StatusUdgivet - 2009

    Citationsformater