En rejse i kommune 3.0. et nyt uddannelsesperspektiv og et nyt læringspartnerskab

Dette kapitel tager afsæt i fem professionsunderviseres rejse i kommune 3.0, hvor det gælder om at finde ressourcer hos alle og bringe mennesker sammen i fælleskaber (Bakka og Fivelsdal, 2014:306). Konkret foregik rejsen på et Plejecenter i Skanderborg kommune, hvor ledelsen ønskede mere samskabelse af ’det gode ældreliv’ mellem personale, beboere, pårørende og frivillige.
Rejsen var foranlediget af et forsknings- og udviklingsprojekt Kompetencehub, som, på tværs af de syv professionshøjskoler i Danmark, havde det fælles formål at udvikle læringsdesigns, der ville kunne gøre offentlige medarbejdere og organisationer bedre til at geninnovere. Geninnovation betyder, at man genbruger viden og innovative løsninger, og det kræver at noget spredes igennem processer, hvor noget opdages, tilpasses og forankres i nye former. Denne type spredningsprocesser fordrer, at de kompetencer der ville kunne understøtte disse blev identificeret.
På baggrund af det fælles formål, at udvikle nye læringsdesign og på tværs af forskellige uddannelsescases fra forskellige professionshøjskolers samarbejde med kommuner i Danmark, blev fem individuelle kompetencer og fire organisatoriske betingelser for geninnovation identificeret. De individuelle kompetencer var: Sensitivitetskompetence, kommunikationskompetence, relationskompetence, evne til perspektivskifte, evne til at prioritere og vedholdenhed. Og de organisatoriske betingelser var: Geninnovationskultur, understøttende strukturer, bevidst kommunikation og (strategisk) ledelse.
Med det identificerede i rygsækken var opgaven for de fem professionsundervisere på rejsen i kommune 3.0 at undersøge, hvordan de individuelle kompetencer for geninnovation kunne understøttes igennem en ny didaktik.
Når professionsundervisere rejser ud af den gængse uddannelseskontekst bliver perspektivet for uddannelse anderledes. Det kom der følgende hovedspørgsmål ud af:
Hvad betyder det at fremelske og understøtte de identificerede geninnovationskompetencer fra kompetencehub projektet i en kommune 3.0 kontekst?
Kapitlet undersøger og besvarer dette spørgsmål ud fra følgende tre underspørgsmål:
1. Hvad er det for et nyt uddannelsesperspektiv, der kommer ud af at rejse i en kommune 3.0 kontekst, og hvilken betydning får det for didaktikken?
2. Hvordan vil professionsunderviseren kunne forstå den nye didaktiske betydning i et uddannelsesteoretisk lys?
3. Hvilke professionsuddannelsesmæssige implikationer vil der i halen heraf kunne peges på?

Kapitlet er inddelt i to hovedafsnit. I afsnit 1.1 præsenteres kompetencehub projektet, og i lyset af paradigmet i kommune 3.0 indkredses det nye uddannelsesperspektiv 1.2. De ændrede krav, det nye uddannelsesperspektiv stiller til didaktikken indkredses derpå i lyset af begrebet professionel kapital (Hargreaves og Fullan, 2016). Herefter præsenteres de identificerede kompetencer og organisatoriske betingelser sådan, som de blev sat i spil på de fem professionsunderviseres rejse. Der på følger afsnit 1.3, hvor det nye uddannelsesperspektivs didaktiske betydning undersøges nærmere i lyset af anvendelsen af metoder fra Social design thinking (Bason, 2009; 2010). Derved fremkommer et behov for at undersøge, hvordan professionsunderviseren vil kunne forstå den nye didaktiske betydning, der kommer ud af at anvende metoder fra Social design thinkning i et uddannelsesteoretisk lys. Dette behov opstår på baggrund af kravet om, at professionsuddannelserne skal kunne legitimere og dokumentere, hvordan de stimulerer de studerendes innovative evner, så de kan skabe værdi i de arbejdssammenhænge, de indgår i jf. udviklingskontrakterne for professionsuddannelserne .
Den didaktiske nye betydning, forstået som design og facilitering af samskabelse, undersøges derfor i hovedafsnit 2.1 i lyset af den pragmatiske erkendelsesfilosofi (John Dewey og Georg Herbert Mead). På baggrund heraf bliver den nye faciliterende didaktik at forstå som et inspirerende læringspartnerskab, der har fokus på at hjælpe de studerende med at blive kreativt skabende i videnanvendende og videnskabende grupper. Herfra peges der afslutningsvis på nogle uddannelsesmæssige implikationer, som ses i lyset af traditioner inden for aktionsforskningen i afsnit 2.2.