Engagement, Utilstrækkelighed og Undvigelsesmanøvrer: - Jagten på et sprog for racialiseringsprocesser i skolen

Hvorledes forstår og adresserer lærere etnisk diversitet i skolen? - Og hvorledes kan vi forstå og adressere - sammen med lærere -, at racialiserede bekymringer, forståelser og forklaringer kan væve sig ind i læreres professionelle virke. Dette er spørgsmålene som jeg forsøger at besvare i min ph.d. afhandling.
Afhandlingen bygger på 'erindringssessioner' med udskolingslærere fra forskellige danske folkeskoler samt, sekundært, på policy analyse af californiske tiltag ift. at adressere etnisk diversitet i klasseværelset.
Afhandlingen skriver sig ind i en poststrukturalistisk samt post-racial teoretisk ramme, hvor forståelser og forklaringer tillægges performative effekter, eksempelvis i form af sociale og samfundsmæssige differentieringer mellem mennesker baseret på etnicitet, 'race', kultur og religiøsitet. Denne teoretiske ramme udvides med et affektiv-diskursiv analytisk blik på meningsdannelse og social praksis. Hermed forstået at kropslige reaktioner, affektive stemninger og atmosfærer kobles sammen med kulturelle forståelsesrepertoirer, personlige erfaringer, følelser og det talte ord i hverdagslige meningsdannelsesprocesser og social praksis.

Overordnet finder jeg, at de medvirkende danske lærere udviser stort engagement i deres elever sociale og faglige trivsel. Omvendt peger analyserne på, at lærerne indimellem føler sig "fanget" mellem, på den ene side deres egne og skolens krav og visioner for etnisk og racialiserede minoriserede elevers 'integration', og den anden side manglende tid, ressourcer eller viden for at kunne løse diverse udfordringer på egen hånd. I denne sammenhæng beskriver de medvirkende lærere følelser af utilstrækkelig og endda til tider decideret magtesløse ift. at håndtere diverse udfordringer relateret til etnisk og racialiserede minoriserede elever. Disse udfordringer kan være alt fra udfordringer med sproglig integration til 'frygten' for religiøse konflikter i klasserummet. Lærernes frygt for religiøse konflikter i klasserummet kan deslige være med til at skabe undvigelsesmanøvrer i deres egen undervisningspraksis, hvor tematikker som religiøse forskelle, men også racialiserede, etniske og kulturelle forskelle, kan få lærerne til at ændre deres planlagte undervisning af frygt for konflikter eller ubehag over, hvorledes forskellene skal adresseres.
I afhandlingen påpeges, hvorledes følelser af utilstrækkelighed og undvigelsesmanøvrer kan blive selvforstærkende og medvirkende til at reproducere racialiserede forståelser, forklaringer og bekymringer om etnisk og racialiserede minoriserede elever.

Afhandlingen søger endvidere over Atlanten til en Californisk uddannelseskontekst, hvor etnisk diversitet og strukturel racisme søges adresseret i klasseværelser i nyere politiske tiltag. I afhandlingen dykkes der ned i et konkret fag; "Ethnic Studies", ift. hvilke krav og forventninger der stilles til de lærere, der skal forestå dette fag. Herunder specifikt hvilke krav om affektiv engagement, der stilles til lærere ift. at kunne indgå i personlig udforskning af bias samt være facilitatorer af potentielle sårbare og konfliktuerende samtaler i klasserummet.

Overordnet peger afhandling på, at der - fortsat - ikke eksisterer et pædagogisk sprog og fagområde for racialiseringsprocesser og social ulighed bredt i den danske folkeskole, men ligeledes også, at der findes lærere, som til en vis grad demonstrerer et sprog for racialiseringsprocesser på forskellig vis. I afhandlingen argumenteres for, at et sådant sprog for racialiseringsprocesser bør indeholde svære følelser som utilstrækkelighed, ubehag og magtesløshed.