Abstract
Denne PhD-afhandling, Sammenfiltring af naturfagslæreres liv og arbejde, fokuserer på naturfaglæreres livserfaringer, deres sociale position og undervisning. Undersøgelsesspørgsmålet i den bagvedliggende forskning har været: Hvordan er naturfagslæreres arbejde relateret til deres liv? Målet har været at forstå naturfagslæreres udtalelser og handlinger i forhold til deres position i den aktuelle omstrukturering af uddannelsesverdenen. Naturfagslærere lever og arbejder i skolens aktuelle rammer og vilkår ud fra kontinuiteten i deres erfaringer og de relationer som har formet dem. Interaktionen mellem afgørende påvirkninger og spændinger former de personlige og professionelle erfaringer og skaber ydermere negative og positive resultater i form af engagement, robusthed, trivsel og kapacitet til at undervise. Personlige og professionelle begivenheder udgør og former en lærers tidligere og nuværende erfaringer. De er måske ikke umiddelbart iøjnefaldende, men de påvirker alligevel den måde læreren relaterer til elever, samt hvordan hun planlægger, gennemfører og evaluerer hendes undervisning.
På samfundsniveau har jeg studeret, hvordan de aktuelle forandringer indenfor uddannelsespolitik generelt påvirker vilkårene for naturfagsundervisning. Den empiriske basis for denne forskning har været Fælles Mål for folkeskolen, samt love og bekendtgørelser for folkeskole og læreruddannelse. Disse dokumenter er analyseret for diskursiv intertekstualitet. Denne forskning er gennemført sammen med to andre PhD studerende og min vejleder, forskningen er dokumenteret i to artikler i denne afhandling. Forskningen påviser hvordan globale neoliberale diskurser har påvirket naturfagsundervisning i den danske folkeskole, samtidig viser vores forskning at reforminitiativer er blevet implementeret med ringe succes. Den behandlede forskningslitteratur og den gennemførte forskning om omstrukturering af uddannelsessektoren demonstrerer aspekter af folkeskolelæreres aktuelle sociale position. Disse aspekter understøtter min fortolkning af de individuelle lærerfortællinger, jeg har indsamlet under min forskning af læreres livserfaringer og undervis-ningspraksis. Uden analysen af den aktuelle uddannelsespolitik ville jeg ikke kunne have behandlet samfundsniveauet på relevant vis i forhold til mit studie af naturfagslæreres liv og arbejde. Specifikke analyser af skolereformer vedrørende naturfag er vigtigt for at kunne beskrive netop naturfagslæreres ejerskab af uddannelsesreformer.
På det personlige niveau har jeg detaljeret studeret, hvordan personlige og professionelle erfaringer er relateret i naturfagslæreres arbejde herunder undervisning. Erfaringer udledes ofte fra fortællinger som livshistorieforskere hører fra deltagere i deres forskning. Relationen mellem det faktiske liv, livserfaringer og fortællingerne om disse erfaringer er ikke ligefrem. Følelser, stemninger, ønsker, tanker, etc. påvirker hvordan erfaringer forholder sig til det der faktisk skete og sker, og hvordan det genfortælles. Jeg definerer sammen med mine to vejledere tre dimensioner som beskriver erfaringer: en dimension omhandler den tidslige kontinuitet af handlinger og erfaringer, en anden dimension omhandler de uddannelsesmæssige rammer og vilkår for handlinger og erfaringer, den tredje og sidste dimension omhandler de sociale, materielle og personlige relationer i handlinger og erfaringer. Disse dimensioner bruges til at analysere læreres handlinger i klasserummet og deres fortællinger om deres liv. Min forskning indenfor det personlige niveau udgøres af 5 artikler i denne afhandling. I den første tidsskriftartikel præsenterer jeg sammen med to kollegaer fra VIA UC, hvordan social omstrukturering på en egn i Danmark præget af landbrug og fiskeri påvirker læreres livshistorier herunder valg af profession og tilgang til lærerarbejde. I den anden konferenceartikel viser jeg hvordan narrative undersøgelser kan gøre naturfagslæreres erfaringer tilgængelige, og jeg fremhæver behovet en sådan tilgang til studier af naturfagslæreres liv og arbejde. I den tredje konferenceartikel benytter jeg lærerprofessionsforskning til at diskutere, naturfagslæreres robusthed og fastholdelse i lærerprofessionen. I den fjerde tidsskriftartikel undersøger jeg sammen med mine vejledere betydningen af læreres kropslige handlinger og erfaringer i deres naturfagsundervisning ud fra posthumanistisk teori om det levende og det materielle. I den femte og sidste antologiartikel arbejder jeg sammen med min bi-vejleder om, hvordan forskningsfiktioner kan undersøge og formidle læreres følelsesmæssige relationer til naturfag og undervisning i af naturfag. Uden lærernes fortællinger og observation af deres handlinger i klasserummet og udenfor ville jeg ikke have været i stand til at behandle det personlige niveau af relationen mellem naturfagslæreres liv og arbejde. Mine skiftende teoretiske og dermed også analytiske tilgange har givet mig – og mine skiftende medforfattere – indblik i forskellige aspekter af relationen mellem naturfagslæreres liv og arbejde. Aspekter som træder frem gennem analyse af de tre erfaringsdimensioner kontinuitet, relationer og rammer og vilkår.
Livshistorieforskning har givet mig en ramme til at beskrive aspekter af det personlige og det samfundsmæssige niveau med forskellige perspektiver på relationen mellem en naturfagslærers liv og arbejde. Et generelt aspekt er at naturfagslærere er optagede af og engagerede i deres forhold til eleverne, af deres egen viden om og forståelse af natur, naturvidenskab, naturfagsundervisning og endelig deres egen professionelle udvikling. Naturfagslærerens engagement er som sammenfiltret og sammenfiltrende ærtehalm. Hvor ærtehalmens sammenfiltring skabes af ærteplanternes slyngtråde, der vikler ærteplanterne sammen og sammen med deres umid-delbare omgivelser; er naturfaglæreres engagement sammenfiltret af tidligere og nuværende erfaringer fra både deres liv og arbejde. Et andet aspekt som bidrager med kompleksitet til ærtehalmen af erfaringer er at erfaringer ikke er stabile, de ændrer sig dynamisk afhængigt af nye erfaringer og skiftende kontekster hvori disse erfaringer genfortælles. Et tredje aspekt er opmærksomhed på hvilket publikum man som forsker ønsker at formidle fortællingerne fra de deltagende lærere til.
Naturfagslærere vil forholde sig og har forholdt sig til min præsentation af naturfagslæreres liv og arbejde, som et spejl der viser, hvordan deres arbejde og undervisning ser ud for en udenforstående. De afvejer den komplekse intensitet af daglig undervisning beskrevet i observationerne med deres intention om at forbedre deres elevers livsmuligheder fortalt i livsfortællingerne i interviewene. Fortællingerne præciserer besværlighederne i at opretholde denne balance og i dens lejlighedsvise sammenbrud.
Læreruddannere kan sandsynligvis lære at vise opmærksomhed til den personlige livsfortælling af deres lærerstuderende. På samme måde kan skolepolitikere og skoleledere lære at skabe rum for den personlige livshistorie i deres udvikling og ledelse af naturfagslæreres arbejdsfærdigheder og –kundskaber. Den præsenterede forskning viser, hvordan de deltagende læreres tidligere og nuværende erfaringer tilegnet udenfor skoleverdenen er sammenfiltret med deres praksis i naturfagsundervisning. Dette udviklingspotentiale er hyppigt overset i såvel grund- som efteruddannelse af naturfagslærere. Erfaringer kan også være begrænsende for en lærers engagement i dele af et naturfags indhold, men dette er blot så meget desto mere grund til at tage udgangspunkt i personlige erfaringer og arbejde med dem.
Naturfagsdidaktikforskere foreskriver, implementerer og evaluerer ofte forandringer og forbedringer i naturfagsundervisning. De kunne med fordel, ganske som skolepolitikere og skoleledere, være opmærksomme på hvordan forandringer og reforminitiativer bliver sammenfiltret med den enkelte lærers personlige livshistorie. Læreres fortællinger afdækker hvordan den enkelte lærers personlige sammenfiltring af liv og arbejde er sammensat, hvilket giver en forståelse af den enkelte lærers fortolkning af implementerings- og/eller evalueringsprocessen.
For at sammenfatte dette resumé vil jeg fremhæve at naturfagslæreres arbejde er sammenfiltret med deres liv på en måde som gør det umuligt og endog en fejltagelse at adskille de to.
På samfundsniveau har jeg studeret, hvordan de aktuelle forandringer indenfor uddannelsespolitik generelt påvirker vilkårene for naturfagsundervisning. Den empiriske basis for denne forskning har været Fælles Mål for folkeskolen, samt love og bekendtgørelser for folkeskole og læreruddannelse. Disse dokumenter er analyseret for diskursiv intertekstualitet. Denne forskning er gennemført sammen med to andre PhD studerende og min vejleder, forskningen er dokumenteret i to artikler i denne afhandling. Forskningen påviser hvordan globale neoliberale diskurser har påvirket naturfagsundervisning i den danske folkeskole, samtidig viser vores forskning at reforminitiativer er blevet implementeret med ringe succes. Den behandlede forskningslitteratur og den gennemførte forskning om omstrukturering af uddannelsessektoren demonstrerer aspekter af folkeskolelæreres aktuelle sociale position. Disse aspekter understøtter min fortolkning af de individuelle lærerfortællinger, jeg har indsamlet under min forskning af læreres livserfaringer og undervis-ningspraksis. Uden analysen af den aktuelle uddannelsespolitik ville jeg ikke kunne have behandlet samfundsniveauet på relevant vis i forhold til mit studie af naturfagslæreres liv og arbejde. Specifikke analyser af skolereformer vedrørende naturfag er vigtigt for at kunne beskrive netop naturfagslæreres ejerskab af uddannelsesreformer.
På det personlige niveau har jeg detaljeret studeret, hvordan personlige og professionelle erfaringer er relateret i naturfagslæreres arbejde herunder undervisning. Erfaringer udledes ofte fra fortællinger som livshistorieforskere hører fra deltagere i deres forskning. Relationen mellem det faktiske liv, livserfaringer og fortællingerne om disse erfaringer er ikke ligefrem. Følelser, stemninger, ønsker, tanker, etc. påvirker hvordan erfaringer forholder sig til det der faktisk skete og sker, og hvordan det genfortælles. Jeg definerer sammen med mine to vejledere tre dimensioner som beskriver erfaringer: en dimension omhandler den tidslige kontinuitet af handlinger og erfaringer, en anden dimension omhandler de uddannelsesmæssige rammer og vilkår for handlinger og erfaringer, den tredje og sidste dimension omhandler de sociale, materielle og personlige relationer i handlinger og erfaringer. Disse dimensioner bruges til at analysere læreres handlinger i klasserummet og deres fortællinger om deres liv. Min forskning indenfor det personlige niveau udgøres af 5 artikler i denne afhandling. I den første tidsskriftartikel præsenterer jeg sammen med to kollegaer fra VIA UC, hvordan social omstrukturering på en egn i Danmark præget af landbrug og fiskeri påvirker læreres livshistorier herunder valg af profession og tilgang til lærerarbejde. I den anden konferenceartikel viser jeg hvordan narrative undersøgelser kan gøre naturfagslæreres erfaringer tilgængelige, og jeg fremhæver behovet en sådan tilgang til studier af naturfagslæreres liv og arbejde. I den tredje konferenceartikel benytter jeg lærerprofessionsforskning til at diskutere, naturfagslæreres robusthed og fastholdelse i lærerprofessionen. I den fjerde tidsskriftartikel undersøger jeg sammen med mine vejledere betydningen af læreres kropslige handlinger og erfaringer i deres naturfagsundervisning ud fra posthumanistisk teori om det levende og det materielle. I den femte og sidste antologiartikel arbejder jeg sammen med min bi-vejleder om, hvordan forskningsfiktioner kan undersøge og formidle læreres følelsesmæssige relationer til naturfag og undervisning i af naturfag. Uden lærernes fortællinger og observation af deres handlinger i klasserummet og udenfor ville jeg ikke have været i stand til at behandle det personlige niveau af relationen mellem naturfagslæreres liv og arbejde. Mine skiftende teoretiske og dermed også analytiske tilgange har givet mig – og mine skiftende medforfattere – indblik i forskellige aspekter af relationen mellem naturfagslæreres liv og arbejde. Aspekter som træder frem gennem analyse af de tre erfaringsdimensioner kontinuitet, relationer og rammer og vilkår.
Livshistorieforskning har givet mig en ramme til at beskrive aspekter af det personlige og det samfundsmæssige niveau med forskellige perspektiver på relationen mellem en naturfagslærers liv og arbejde. Et generelt aspekt er at naturfagslærere er optagede af og engagerede i deres forhold til eleverne, af deres egen viden om og forståelse af natur, naturvidenskab, naturfagsundervisning og endelig deres egen professionelle udvikling. Naturfagslærerens engagement er som sammenfiltret og sammenfiltrende ærtehalm. Hvor ærtehalmens sammenfiltring skabes af ærteplanternes slyngtråde, der vikler ærteplanterne sammen og sammen med deres umid-delbare omgivelser; er naturfaglæreres engagement sammenfiltret af tidligere og nuværende erfaringer fra både deres liv og arbejde. Et andet aspekt som bidrager med kompleksitet til ærtehalmen af erfaringer er at erfaringer ikke er stabile, de ændrer sig dynamisk afhængigt af nye erfaringer og skiftende kontekster hvori disse erfaringer genfortælles. Et tredje aspekt er opmærksomhed på hvilket publikum man som forsker ønsker at formidle fortællingerne fra de deltagende lærere til.
Naturfagslærere vil forholde sig og har forholdt sig til min præsentation af naturfagslæreres liv og arbejde, som et spejl der viser, hvordan deres arbejde og undervisning ser ud for en udenforstående. De afvejer den komplekse intensitet af daglig undervisning beskrevet i observationerne med deres intention om at forbedre deres elevers livsmuligheder fortalt i livsfortællingerne i interviewene. Fortællingerne præciserer besværlighederne i at opretholde denne balance og i dens lejlighedsvise sammenbrud.
Læreruddannere kan sandsynligvis lære at vise opmærksomhed til den personlige livsfortælling af deres lærerstuderende. På samme måde kan skolepolitikere og skoleledere lære at skabe rum for den personlige livshistorie i deres udvikling og ledelse af naturfagslæreres arbejdsfærdigheder og –kundskaber. Den præsenterede forskning viser, hvordan de deltagende læreres tidligere og nuværende erfaringer tilegnet udenfor skoleverdenen er sammenfiltret med deres praksis i naturfagsundervisning. Dette udviklingspotentiale er hyppigt overset i såvel grund- som efteruddannelse af naturfagslærere. Erfaringer kan også være begrænsende for en lærers engagement i dele af et naturfags indhold, men dette er blot så meget desto mere grund til at tage udgangspunkt i personlige erfaringer og arbejde med dem.
Naturfagsdidaktikforskere foreskriver, implementerer og evaluerer ofte forandringer og forbedringer i naturfagsundervisning. De kunne med fordel, ganske som skolepolitikere og skoleledere, være opmærksomme på hvordan forandringer og reforminitiativer bliver sammenfiltret med den enkelte lærers personlige livshistorie. Læreres fortællinger afdækker hvordan den enkelte lærers personlige sammenfiltring af liv og arbejde er sammensat, hvilket giver en forståelse af den enkelte lærers fortolkning af implementerings- og/eller evalueringsprocessen.
For at sammenfatte dette resumé vil jeg fremhæve at naturfagslæreres arbejde er sammenfiltret med deres liv på en måde som gør det umuligt og endog en fejltagelse at adskille de to.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Antal sider | 245 |
---|---|
Status | Udgivet - 10 nov. 2013 |
Emneord
- lærere