Abstract
Formålet med dette udviklingsarbejde er at udvikle en entreprenørskabsdidaktik ved Læreruddannelsen i Silkeborg, der kan støtte fremtidige læreres pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling inden for entreprenørskabsundervisning. I udviklingsarbejdet indgår følgende aktiviteter:
1) En begrebsmæssig afklaring om, hvad vi forstår ved entreprenørskabsundervisning i læreruddannelsen. Begreberne karakteriseres såvel teoretisk med udgangspunkt i eksisterende litteratur og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder som gennem evaluering af forskellige undervisningsaktiviteter, der kan støtte de studerendes kompetenceudvikling.
2) En særligt tilrettelagt faglig og tværfaglig entreprenørskabsundervisning, som danner afsæt for at skabe et erfaringsgrundlag for de studerendes og lærernes refleksioner over begreberne. Vi har valgt at bruge KIE-modellen som pædagogisk model (Funch Jensen & Kromann-Andersen, 2009).
Udviklingsarbejdet anvender det formative evalueringsparadigme – forstået på den måde, at de igangsatte aktiviteter primært ses i et fremadrettet udviklings- og læringsperspektiv for de involverede parter, samtidig med at de også giver mulighed for indsamling af erfaringer, pointer og problemstillinger, der kan anvendes til at udvikle en entreprenørskabsdidaktik i læreruddannelsen. Udviklingen af en fælles forståelse af en entreprenørskabsdidaktik blandt deltagerne baserer sig på anerkendende udforskning. For at støtte den anerkendende udforskning blev der iværksat fire konkrete initiativer: Fælles møderække for lærerne, afprøvning af konkret entreprenørskabsundervisning på 6 forskellige hold samt en række evaluerings- og dokumentationsaktiviteter. Evalueringsaktiviteterne omfattede blandt andet interviews af både studerende og lærere. Tematikkerne i interviewene var både evaluering af de konkrete undervisningsaktiviteter i forhold til, om det kvalificerede de studerendes kompetenceudvikling, og en karakteristik af begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab.
Resultaterne viste, for det første at de studerende oplevede begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab på kvalitativt forskellige måder afhængig af om deres entreprenørskabsundervisning var organiseret fagligt eller tværfagligt, af frihedsgraderne i de tilrettelagte forløb og af hvor mange lektioner den enkelte lærer valgte at investere i det samlede entreprenørskabsundervisningsforløb.
Anbefalingerne er, at studerende i en progression over fire år først møder entreprenørskabsundervisning forankret i fagene med relativt få frihedsgrader og senere i uddannelsen i tværfaglige forløb med større frihedsgrader. For det andet at variere målsætningerne mellem de forskellige forløb, så de studerende på den ene side får mulighed for at eksperimentere med undervisningsaktiviteter, der giver dem hands-on erfaringer med kreative, innovative og entreprenante processer. På den anden side skal der være ”rum” til, at de studerende kan diskutere og karakterisere begreberne i pædagogiske og didaktiske kontekster.
1) En begrebsmæssig afklaring om, hvad vi forstår ved entreprenørskabsundervisning i læreruddannelsen. Begreberne karakteriseres såvel teoretisk med udgangspunkt i eksisterende litteratur og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder som gennem evaluering af forskellige undervisningsaktiviteter, der kan støtte de studerendes kompetenceudvikling.
2) En særligt tilrettelagt faglig og tværfaglig entreprenørskabsundervisning, som danner afsæt for at skabe et erfaringsgrundlag for de studerendes og lærernes refleksioner over begreberne. Vi har valgt at bruge KIE-modellen som pædagogisk model (Funch Jensen & Kromann-Andersen, 2009).
Udviklingsarbejdet anvender det formative evalueringsparadigme – forstået på den måde, at de igangsatte aktiviteter primært ses i et fremadrettet udviklings- og læringsperspektiv for de involverede parter, samtidig med at de også giver mulighed for indsamling af erfaringer, pointer og problemstillinger, der kan anvendes til at udvikle en entreprenørskabsdidaktik i læreruddannelsen. Udviklingen af en fælles forståelse af en entreprenørskabsdidaktik blandt deltagerne baserer sig på anerkendende udforskning. For at støtte den anerkendende udforskning blev der iværksat fire konkrete initiativer: Fælles møderække for lærerne, afprøvning af konkret entreprenørskabsundervisning på 6 forskellige hold samt en række evaluerings- og dokumentationsaktiviteter. Evalueringsaktiviteterne omfattede blandt andet interviews af både studerende og lærere. Tematikkerne i interviewene var både evaluering af de konkrete undervisningsaktiviteter i forhold til, om det kvalificerede de studerendes kompetenceudvikling, og en karakteristik af begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab.
Resultaterne viste, for det første at de studerende oplevede begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab på kvalitativt forskellige måder afhængig af om deres entreprenørskabsundervisning var organiseret fagligt eller tværfagligt, af frihedsgraderne i de tilrettelagte forløb og af hvor mange lektioner den enkelte lærer valgte at investere i det samlede entreprenørskabsundervisningsforløb.
Anbefalingerne er, at studerende i en progression over fire år først møder entreprenørskabsundervisning forankret i fagene med relativt få frihedsgrader og senere i uddannelsen i tværfaglige forløb med større frihedsgrader. For det andet at variere målsætningerne mellem de forskellige forløb, så de studerende på den ene side får mulighed for at eksperimentere med undervisningsaktiviteter, der giver dem hands-on erfaringer med kreative, innovative og entreprenante processer. På den anden side skal der være ”rum” til, at de studerende kan diskutere og karakterisere begreberne i pædagogiske og didaktiske kontekster.
Originalsprog | Dansk |
---|
Antal sider | 83 |
---|---|
Status | Udgivet - jun. 2011 |
Emneord
- KIE-modellen
- entreprenørskab
- læreruddannelsen