'Er der fisk i fiskefrikadeller?': En tværvidenskabelig undersøgelse af effekten af et sensoriks-baseret eksperientielt madlavningskursus om fisk på børns maddannelse og madadfærd relateret til fisk

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

60 Downloads (Pure)

Abstract

Sundhedsfremmende interventioner, der sigter mod at fremme børns sundhed, er blevet gennemført i en lang årrække. Alligevel kan 18% af alle børn og unge mellem 5 og 19 år i Verden kategoriseres som overvægtige eller fede. I Danmark er 18% af de 9- til 13-årige børn overvægtige. Overvægt og fedme hos børn og unge er forbundet med for eksempel en øget risiko for fedme ind i voksenlivet, hvilket kan medføre lav selvtillid og type 2-diabetes. Verdenssundhedsorganisationen og de danske sundhedsmyndigheder peger begge på betydningen af uddannelsessystemet som en relevant ramme for sundhedsfremme. Endvidere er en varieret kost en del af de ti officielle danske kostanbefalinger, alligevel spiser danske børn i alderen 11 til 13 år kun en tredjedel af den officielt anbefalede mængde fisk. Målet med denne undersøgelse er at undersøge effekten af et fem ugers sansebaseret eksperimentelt madlavningskursus med fisk (5 x 2 lektioner af 45 min.) på 11 til 13 årige børns madkundskab og accept af fisk. Formålet er baseret på at fremme sund madadfærd hos børn. Denne kvasi-eksperimentelle undersøgelse er baseret på en multi-fase-forskningsstrategi indenfor mixed methods design og inkluderer fem delstudier, der blev udviklet til at understøtte en iterativ udforskende undersøgelse af det overordnede mål: Fremtidsværksteder (n = 32), for-test (n = 98), pilottest (n = 61), intervention baseret på et kvasi-eksperimentelt design (n = 268) og kontrolundersøgelse (CG1: ingen intervention n = 194; CG2: mundtlig forelæsning 90 min. n = 207) (del af kvasi-eksperimentelt design). I alt deltog 20 forskellige skoler og 48 5. og 6. klasser fra det geografiske område Storkøbenhavn og den sjællandske provins. Følgende forskningsmetoder blev anvendt: deltagerobservation (i alt n = 217, intervention n = 58), gruppeinterview med børn (i alt n = 27, intervention n = 17), telefoninterview med lærere (i alt n = 7, intervention n = 5), baseline og opfølgende selvadministreret survey spørgeskema (i alt n = 736, intervention n = 669). Ud fra elementerne i begrebet maddannelse [food literacy] er de mest fremtrædende effekter af at deltage i interventionen; det fem ugers sensorisk-baserede eksperimentelle madlavningskursus, følgende: 1) Planlægning og styring: evnen til at organisere og arbejde sammen, 2) Udvælge: evnen til at vurdere fiskens friskhed (p = 0,007, MG> CG, 0,44 enheder på 5-punkts Likert skala), 3) Tilberedning: færdigheder relateret til håndtering og madlavning af fisk; for eksempel. filetering af en fladfisk (p <0,001, MG> CG, 0,89 enheder) og autonomi, teamarbejde og udvikling af ordforråd. 4) Spise: der blev ikke observeret positive effekter for at kunne lide fisk eller i forhold til vurdering af fiskens ’afskyelighed’ [disgustingness]; evaluering af madlavningskurset viste imidlertid, at 47% xi var blevet nysgerrige efter at smage andre former for fisk, og 38% kunne bedre lide fisk efter deltagelse i madlavningskurset sammenlignet med før. Fremtidsværkstederne indikerede, at konkurrence var et element af interesse hos børnene, men også at manglen på tid til madlavning i faget Madkundskab var noget, der optog børnene, mens lærerne mere var optaget af for eksempel ressourcetildeling. Deltagerobservation under forundersøgelserne viste, at taktil leg og madlavning var i stand til at fremme børns accept af fisk, men at afvisning og accept var et kontinuum, hvor bevægelsen frem og tilbage især blev styret af i hvilke grad fisken blev opfattet som ’dyrisk’ [animalness]. Endvidere afslørede en status af danske børns madkundskab og adfærd i forhold til fisk, at danske børn elsker at lave mad og at de godt kan lide fisk, men smagen af fisk omsættes ikke til konkret indtag; for eksempel havde 42% ikke spist fisk inden for den sidste uge. Derudover blev det observeret, at danske børn havde en neofil tendens med hensyn til mad, at det at kunne lide at lave mad ikke var forbundet med selvevaluerede færdigheder inden for mad og madlavning, men det var derimod forbundet med niveau af madneofobi, hvilket kunne antyde, at glæden ved at lave mad ikke afhænger så meget af selvopfattede færdigheder, men snarere afhænger af nysgerrighed og madudforskning. Afslutningsvis blev maddannelse [food literacy] of accept af fisk øget gennem deltagelse i et fem ugers sanse-baseret eksperimentelt madlavningskursus med fisk. Baseret på resultater fra de forskellige undersøgelser kan det konkluderes, at der er indsamlet tilstrækkelig evidens, der kan understøtte en accept af hovedhypotesen: et 'åbent vindue' til fremme af madkundskab og accept af fisk blev oprettet baseret på begreberne eksperimentering, sansning, autonomi, viden og færdigheder, og en social dimension. Derudover kan det konkluderes, at skolen er en naturlig ramme for implementering, da faget madkundskab allerede sigter mod at fremme børnenes evne til at foretage kritiske og reflekterede beslutninger og valg vedrørende sundhed og fødevarer. Udfordringer fremadrettet kan dog være lokale ressourcer (adgang til uddannede lærere, udstyr osv.) og prioritering af faget på et lokalt politisk niveau.
Bidragets oversatte titel'Er der fisk i fiskefrikadeller?': En tværvidenskabelig undersøgelse af effekten af et sensoriks-baseret eksperientielt madlavningskursus om fisk på børns maddannelse og madadfærd relateret til fisk
OriginalsprogEngelsk
KvalifikationDoktor i filosofi
Vejledere/rådgivere
  • Frøst, Michael Bom, Vejleder, Ekstern person
  • Wistoft, Karen, Vejleder, Ekstern person
StatusUdgivet - 2021

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • Børn og unge

Citationsformater