Er det dansklærerens skyld: Natur/teknologilektionen som mundtlig arena

Hvordan realiserer lærer og elever fagspecifik mundtlighed i natur & teknologilektionen i den fysiske og kulturelle setting, tre danske klasserum tilbyder? Dette studie er et kvalitativt casestudie i tre heterogene 6. kl., med empiriindsamling over fem måneder. Observation, feltnoter, lydoptagelser, enkelte videooptagelser, løbende interviews med lærerne, hvor observationer diskuteredes, og i alt sekssemistrukturerede gruppeinterviews med elever danner dets empiriske materiale, suppleret medundersøgelse af relevantestyredokumenter. Betydningen af deltagelse i dialogisk undervisning for elevers udvikling af forståelse er veldokumenteret (Alexander, 2018). Lemke (1990) og Kress et al. (2014) viste henholdsvis hvorledes fagsprog tales og
hvorledes det indgår i komplekst samspil med andre kommunikative ressourcer i amerikanske og britiske naturfaglige klasserum. Imidlertid undersøges her lektioner i et introducerende naturfag (1.-6- kl., en ugentlig lektion a 45-90 minutter), der i den danske folkeskole ofte afvikles i et ikke-fagspecifikt
klasselokale, hvor lærer og elever ikke altid har adgang til mange ressourcer. Empirien antyder, at lærers og elevers muligheder for at realisere fagspecifik mundtlighed, udfordres i situationer, hvor sproget ikke kan relateres til noget, der forekommer i verden enten materielt eller repræsenteret på anden ikke-verbal måde (Daston, 2004): Internetadgangen fejler, og onlinelæremidlet bliver
utilgængeligt eller usynligt, naturfagslæreren oplever at være ugens gæst uden invitation til at påvirke klasserummets fysiske setting, der erobres af dansk- og engelsklærer, eleverne siger, at de ikke kan koncentrere sig længe i første eller sidste lektion, kun midt på dagen - ”men der har vi dansk”. Dialog og elevers selvstændige gruppebaserede undersøgende arbejde med forsøgsdesign, afprøvning og evaluering prioriteres af læreren, mens lærermonolog eller forklaringer næppe forekommer. Eleverne har uklare forestillinger om, hvorfor og hvordan man præsenterer, og læreren om feedbackmuligheder. Analytisk tages udgangspunkt i dels naturfagslektionen som en ”teaching narrativ” med forholdsvis givent forløb (Scott, 1998), og dels raumtheoretische perspektiver på, at tekst i udvidet forstand er betinget af ikke blot semiotiske, men også tekniske (fx fysiske) og kulturpragmatiske (fx strukturelle) forhold (Dünne, 2004).

Referencer:
Alexander, R. (2018) Developing dialogic teaching: genesis, process, trial, Research Papers in Education, 33:5, 561-598.
Daston, S. (ed) (2004). Things that talk. Object Lessons from Art and Science. Zone Books.
Dünne, J. (2004). Forschungsüberblick „Raumtheorie“ (p.1-11),
http://www.raumtheorie.lmu.de/Forschungsbericht4.pdf 13.08.2021
Kress, G., Jewitt, C., Ogborn, J., & Tsatsarelis, C. (2014). Rhetorics of the Science Classroom: A Multimodal Approach.
Lemke, J.L.(1990). Talking science. Language, learning, and values.
Scott, P. (1998). Teacher Talk and Meaning Making in Science Classrooms: a Vygotskian Analysis and
Review, Studies in Science Education, 32:1, 45-80