Erfaringsopsamling og evaluering for det nationale modul ”professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik”

Ifølge ”Kommissorium for kvalitetssikring og -udvikling af nationale moduler i pædagoguddannelsen juni 2014” skal arbejdsgruppen ”forestå en løbende erfaringsopsamling på – og en første evaluering af – implementeringen af det konkrete nationale modul, som er arbejdsgruppens genstandsfelt”.
Metode: Arbejdsgruppens medlemmer har i efteråret 2016 gennemført interviews på hver deres UC. Disse er gennemført umiddelbart efter modulets afslutning (UCC undtaget da modulet endnu ikke er blevet afviklet). Ifølge fælles mødereferat fra 21.04.15 er det kun underviserne, der interviewes.
Der anvendes fokusgruppeinterview. Enten alle relevante undervisere i det enkelte UC, på adressen eller på tværs af adresser. Interviewet har en times varighed, evt. i forbindelse med møder i de enkelte modulteams.
Der er udarbejdet en semistruktureret spørgeramme. Vi har på den ene side brug for struktur af hensyn til sammenlignelighed mellem de forskellige UC´er. På den anden side peger inspirationen fra den narrative model i retning af en vis åbenhed i definitionen af evalueringsmål og kriterier for deres opfyldelse.
Interviewguiden dækker fire evalueringsniveauer .
Interviewene transskriberes helt eller delvist, så de kan citeres i rapporten, der bliver hovedsageligt formidlende. Hvert arbejdsgruppemedlem udarbejder et resume af sit interview (2-3 sider), nøje struktureret efter interviewguiden og med citater som bærende element. Arbejdsgruppens formand samler rapporten, der tilføjes en kort fælles opsamling i form af anbefalinger til det fortsatte arbejde med revision af modulet.
Fund: Underviserne har gode erfaringer med det konkrete forløb. Det ses i studieplanerne, at en arbejdsdag for de studerende fx er organiseret sådan, at dagen starter med fælles oplæg om et af de udvalgte temaer, fx evidens i pædagogens praksis. Det lægger op til en øvelse/ opgave, der relaterer sig til temaet. Modulet er tilrettelagt af underviserne, der også rammesætter studieaktiviteten. Underviserne vejleder de studerendes arbejde i grupper, grupperne fremlægger deres fund og diskuterer temaet mv. De studerendes erfaringer fra praktikken anvendes eksplicit på modulet, fx etiske dilemmaer – oplevet i praktikken – der bearbejdes i undervisning, der indsamles empiri og cases fra praktikken, der undersøges og analyseres, præsentation af anvendte metoder og koncepter, der undersøges og underkastes kritisk belysning, mv.
Anbefalinger: Erfaringerne og denne første evaluering af arbejdet med og i det nationale modul viser entydigt, at der er manglende sammenhæng mellem modulets læringsmål og prøver. Der er hentet læringsmål fra to kompetenceområder, der bevirker at modulet fungerer vældig godt, er yderst relevant og innovativt i forhold til de studerendes læring samt de aktuelle samfundsmæssige behov til uddannelsen og udfordringer til professionen, men sammenhængen i specialiseringen er ikke-eksisterende, fordi prøverne er konsistente på en anden måde.
Videns- og færdighedsmål, der hører til barndom, kultur og læring, bør udprøves samlet (SK1), videns- og færdighedsmål, der hører til forskning og professionsviden bør udprøves samlet (SK2). Det vil medføre, at videns- og færdighedsmål skal flyttes.

Arbejdsgruppen anbefaler således:

1. at modulet alene kobles til videns-færdighedsmål fra SK2 og at læringsmål 1 dermed flyttes tilbage til ”Barndom, kultur og læring” som alle steder behandles som det første specialiseringsmodul (7)
2. at SK prøverne frakobles modulet og udgør selvstændige enheder (med ressourcer, allokeringer mv.)
3. at den nationale modulevaluering fjernes

Arbejdsgruppen anbefaler generelt, at formuleringerne om det nationale modul ændres, så de svarer til de, der ses i de to andre specialiseringer. Det forekommer helt ubegrundet og særdeles uhensigtsmæssigt, at der er denne forskel mellem specialiseringerne.