Ernæringsindsats efter hoftenær fraktur: Hvilken betydning tillægger patienterne indsatsen?

Dette masterprojekt undersøger, hvilken betydning patienter indlagt til rehabilitering efter hoftebrud, tillægger den sygeplejefaglige ernærings-indsats. Med fænomenologisk afsæt er der gennemført to kvalitative interviews med patienter indlagt på Reumatologisk afdeling, som har gennemgået et målrettet genoptræningsforløb efter hoftenær fraktur. Der fremkommer fire forenende karakteristika: man spiser ikke ret meget når man er indlagt, der bliver ikke talt om ernæring, madens smag er vigtigst samt man har et eget ansvar. Fundene diskuteres i lyset af videnskabelige artikler samt Patricia Benner og Judith Wrubels teori om omsorgens betydning i sygepleje. Der konkluderes, at patienter som har gennemgået et målrettet genoptræningsforløb efter hoftenær fraktur finder det betydningsfuldt, at have viden om ernæring og at ikke tabe sig, at madens smag er vigtig samt at patienterne mener det er vigtigt at tage ansvar for ernæringsindsatsen. Projektet giver et indblik i de betydninger patienterne lægger i den sygepleje-faglige ernæringsindsats. Projektet kan ikke i sig selv pege på implikationer for praksis, men medvirker til at afdække et behov for yderligere undersøgelser