Et billede af kompetence - Individuelle kompetencevurderinger, som en genvej for flygtninge og indvandrer ind i pædagoguddannelsen

Denne artikel søger at udfordre IKV procedures summative og formative tilgange, når disse anvendes i bestræbelserne på at kortlægge ansøgere med flygtninge og indvandrebaggrunds uddannelsesmæssige kompetencer. Med afsæt i et fireårigt FOU projekt er det blevet undersøgt om, hvorvidt IKV (i lighed med etniske danske ansøgere), er i stand til at kortlægge den samlede mængde af personlige kompetencer, som berettiger til, at kunne sidestille formelle, uformelle og ikke formelle kompetencer med adgangsgivende kriterier på mellemlange videregående uddannelser/professionsbacheloruddannelser i VIA. FOU projektet konkluderede, at der i den eksisterende procedurer er en favorisering af etnisk danske ansøgere, idet den individuelle vurdering i høj grad er kodet med kulturelt betingende narrativer, som er selvfølgelige og transparente for etnisk danske ansøgere og interviewerne/bedømmerne, men opleves ugennemsigtige og ukendte for flertallet af de ikke-etniske danske ansøgere.
Ydermere er der i proceduren implicit formuleret et uddannelsesmæssige vilkår – nemlig en udpræget sikker dansk sproglig kompetence. Denne ensidige fokusering på sproglige kompetencer skyggede for indsigt i ansøgerens samlede livserfaringer, som ofte rummer indblik i fx mestringsstrategier, der kan være anvendelse ved modgang - også i et studieliv.
På baggrund af ca. 100 IKV optagelsesinterview med FIF ansøgere ,
og ved at følge ca. 30 FIF ansøgeres vej ind i pædagoguddannelse, så er det påfaldende, at tre faktorer kan identificeres som særlige betydningsfulde, hvis man skal sikre en succesfuld gennemførsel nemlig; robusthed, vedholdenhed og evne til problemløsning. Disse tre faktorer vægter i højere grad i resultatet af vores undersøgelse, end høj grad af dansk sproglig kompetence. Det betyder naturligvis ikke, at der kan ses bort fra dansk sproglige kompetencer, men at FIF-ansøgere som i høj grad har de tre faktorer præsente gennemfører pædagoguddannelsen, også selvom der findes sproglige barriere. Ved at følge FIF-ansøgernes vej ind i pædagoguddannelsen samt undervejs i pædagoguddannelsen, er det blevet klart, at netop de FIF-ansøgere der gennemfører pædagoguddannelsen som fællestræk, kan bringe en robusthed, vedholdenhed og evne til problemløsning, som de også har benyttet sig af (og måske udviklet) tidligere i deres livsbane, i anvendelse. Disse FIF-ansøgere kan så at sige danne tranfer mellem meget forskelligartede arenaer. Udfordringen i IKV optagelsessamtalerne er derfor, at tilrettelægge en procedure, som formår at få de tre faktorer fremhævet, hvilket dette projekt tydeligst optræder i ansøgernes egne fortællinger.
Artiklen vil først indkredse politiske og uddannelsesmæssige intensioner med IKV som adgangsvej ind i en mellemlang videregående professionsuddannelse. Dernæst stilles der skarp på selve interviewet som medie for indsigt eller mangel på samme. Der kastes lys over sproget ufuldkommenhed og de kommunikationsforstyrrelser, som uafladeligt vil opstå i samtalen. Med eksempler fra projektet vil vi forsøge at belyse, hvordan brugen af foto kan nuancere samtalen og dermed bedømmelsesgrundlaget, da ansøgernes fortælling danner grundlag for en udvidet forståelse af livsbaner. Slutteligt vil artiklen indeholde refleksioner over hvorfor man som interviewer/bedømmer kontinuerligt bør forhold sig til begrebet: Praksisforkalkning, når man arbejder med IKV samtaler