Et metafagdidaktisk perspektiv på mundtlighed i danskfaget

I dette bidrag præsenteres et bud på fire forskellige metadidaktiske forståelser af, hvad der
karakteriserer forskellige fagdidaktiske forståelser af undervisning i mundtlighed i danskfaget.
Lærere foretager hver dag en lang række fagdidaktiske valg. Disse valg er betinget af både
læreplan, eleverne i klassen, skolekulturen og meget mere. Men valgene er også udtryk for
forskellige prioriteringer i faget og forskellige forståelser af, hvad der er vigtigt i undervisningen i faget. Det gælder også forskellige begrundelser for, hvorfor det er vigtigt at undervise i mundtlighed samt forskellige bud på, hvad der er væsentligt indhold i mundtlighedsundervisningen i danskfaget. Eksisterende forskning i mundtlighed i danskundervisningen
interesserer sig kun i ringe grad for mundtlighedsdidaktik i sådan et metadidaktisk perspektiv.
Samtidig tyder undersøgelser på, at der er behov for, at både undervisning i mundtlighed og
mundtlighed i undervisningen bør vises mere opmærksomhed. Og hvis undervisning i og
med mundtlighed skal fremmes, må der også kunne reflekteres herom teoretisk.
De metadidaktiske forståelsesmåder er et forsøg på at stille forskellige mundtlighedsdidaktiske perspektiver i forhold til hinanden. De fire forståelsesmåder kaldes henholdsvis
mundtlighed i dansk som kulturfag, mundtlighed i dansk som praktisk-musisk fag, mundtlighed i dansk som brugsfag og mundtlighed i dansk som samfundsfag. Forståelsesmåderne
bidrager således til forskning i mundtlighed i danskundervisningen med et fagdidaktisk teoriog begrebsapperat. Samtidig kan forståelsesmåderne bidrage til lærerens muligheder for at
reflektere over og argumentere for didaktiske valg i mundtlighedsundervisningen for i sidste
ende at styrke lærerens fagdidaktiske dømmekraft.