Et mylder af historier: Konstruktioner og forhandlinger af normalitet og afvigelse i fortællinger om børn og unge i udsatte positioner

Manon Alice Lavaud

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Afhandlingen "Et mylder af historier" handler om, hvordan normalitet og afvigelse konstrueres og forhandles i fortællinger om børn og unge i udsatte positioner samt hvordan børnene og de unge bliver til igennem historierne. Undersøgelsen tager afsæt i en problematisering af, at fortællinger med fokus på udfordringer er nogle af de eneste historier, der fortælles om børn og unge i udsatte positioner. Med henblik på at nuancere og forstyrre problemforståelserne præsenterer analyserne et mylder af historier. Det empiriske materiale er produceret gennem observationer og interviews med 14 børn og unge samt 33 praktikere og pårørende omkring dem. Observationer og interviews blev gen-taget en til to gange over et år. Børnene og de unge var mellem 10 og 24 år gamle ved det første møde og bor forskellige steder i Danmark. Nogle var anbragt i familiepleje, nogle var anbragt på forskellige opholdssteder, mens nogle unge boede på en institution for unge med “psykiske sårbarheder”. Afhandlingen indskriver sig i den nye sociologiske barndomsforskning og den teoretiske ramme er sammensat af begreber fra både poststrukturalistiske og interaktionistiske traditioner. Undersøgelsen sætter fokus på de mange små historier, der konstrueres og forhandles i sociale interaktioner. De små historier udgør et modspil til ideen om sammenhængende, lineære og autentiske livshistorier, og kan fremhæve de kontekstafhængige, fragmenterede og mange forskellige “selver”, der fortælles om og bliver til i specifikke situationer. Med begreber om positionering, position, fortællespor, tilhør og længsel undersøger jeg, hvordan børn og unge bliver til i historierne. Begreber om narrative miljøer, mønsterfortællinger, institutionelle fortællinger, problematiserede og bekymrende positioner samt modfortællinger bidrager til en yderligere kontekstualisering af de mange små historier. Med en analysemodel inspireret af Bronwyn Davies’ begreber om emergent listening og listening-as-usual er analyserne blevet til i en bevægelse mellem identificeringen af vel-kendte og dominerende fortællespor og en udforskning af de andre historier, der kunne være om et givent barn, situation og tema på kryds og tværs af interviews og observationsnoter med både børn, unge og praktikere. Hertil undersøger jeg hvilke forståelser af normalitet og afvigelse, der konstrueres i de dominerende fortællespor, samt hvordan andre historier forstyrrer disse grænsedragninger mellem passende og upassende, rigtigt og forkert, bekymrende og almindelig adfærd. De teoretiske og analytiske greb har tilsammen gjort det muligt at producere et mylder af historier, der hermed udgør et empirisk og et metodologisk bidrag til forskningen om børn og unge i udsatte positioner. Afhandlingens analyser består af fem kapitler med hver deres tema: 1) At være god til “det sociale”; 2) Følelser og diagnoser; 3) Kunsten at gøre det rigtige; 4) Fantasi versus “virkeligheden”; 5) “Helt normal, som alle andre”. På tværs af kapitlerne har de dominerende, problematiserende fortællespor nogle fælles træk. Det er historier, hvor positioneringen som “anbragt” eller “udsat” er omdrejningspunktet og som risikerer at fastholde en forståelse af børnene og de unge som anderledes eller afvigende og således som børn og unge, der gør det at være barn eller ung på forkerte måder. Gennem et fokus på de mange små historier og det, der peger i andre retninger, fremhæves en række andre historier, som bidrager til en række forstyrrelser. Forstyrrelser af de entydige lineære livshistorier, af et individualiserende fokus og af kategoriseringen som “udsat” eller “anbragt” som en altoverskyggende position. Øvelsen i at sammenstille de forskellige historier tydeliggør, at der findes andre mulige for-tællespor og positioner, som børnene og de unge kan tilgå. Andre måder, de kan blive til på, og andre måder, som praktikere kan møde dem på. Afhandlingens metodologiske bidrag til forskningen er herigennem at vise, hvordan man kan få øje på de andre mulige historier, der er på spil i praksis, og bedrive forskning, der kan indfange denne kompleksitet og forstyrre etablerede forståelser. Forskellige historier kalder på forskellige forståelser af, hvad udfordringerne er, hvor de ligger, og om der overhovedet er tale om et problem. De kalder derfor på ret forskellige handlinger. Et af de væsentligste bidrag i afhandlingen er således en vidensproduktion, der gør op med “den sande historie” om det enkelte individ.
OriginalsprogDansk
Udgiver
StatusUdgivet - 2 okt. 2018
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • narrativer, børn og unge, anbringelse uden for hjemmet, Normalitetsforståelser, afvigelse, positionering, socialt arbejde med børn og unge

Citationsformater