Et pædagogisk og ressourceorienteret trivselsperspektiv: Hvordan kan det skabe bedre vilkår for børn i udsathed?

Den danske Trivselskommission problematiserer, at begreberne trivsel og mistrivsel ofte bruges i flæng i den offentlige samtale, blandt praktikere og i forskningsmiljøer. Den begrebsmæssige uklarhed medfører at samtale om (mis)trivsel ofte bliver ukvalificeret og rodet, og at det derfor bliver svært at planlægge og enes om, hvilke trivselsindsatser, der skal iværksættes i forhold til børn i udsathed.
Projekt TRIPP (trivselsperspektiver i pædagogers profession) har i 2023-25 haft til formål at generere professionsunderstøttende viden om pædagogers trivselspraksisser på tværs af institutionskulturer. Projektet har modtaget støtte fra BUPL.
Forskerne har sammen med 10 pædagoger gennemført stedssensitive interviews, mødtes i workshops, delt praksisfortællinger, lavet fremtidsværksteder m.m., med henblik på at udvikle – dels et pædagogisk trivselsbegreb, dels et trivselskompas, som pædagoger kan anvende til at arbejde nuanceret og sammenhængende med trivsel i forhold til konkrete børn og børnegrupper.
Trivselskompasset gik i stykker i samskabelsesprocessen, men vi udviklede i stedet et temahjul med 6 temaer, som pædagoger på tværs af institutionskulturer enes om at finde vigtige i forhold til at forstå, tale om og facilitere processer til støtte for børns i trivsel. De 6 temaer: Fællesskab, leg, ytre sig, aktivitet, modstand, selvbestemmelse.
Desuden fandt vi en materialekasse, som pædagoger bruger, når de arbejder med børns trivsel.
De seks temaer og materialekassen er løbende blevet præsenteret og evalueret af pædagoger i hele Danmark i regi af BUPL-oplæg om projektet.
Projektet har undervejs skrevet sig ind i et pædagogisk trivselsparadigme med reference til ’the New Paradigm of Flourishing in Education’ som er vokset frem internationalt i løbet af de seneste 10-15 år. The New Paradigm of Flourishing tilbyder en teoretisk referenceramme og et godt ståsted for pædagoger og andre professionelle i trivselsarbejdet med børn i udsathed. Dette ståsted er kendetegnet af at skabe rammer og processer, hvori børns resurser kan blomstre, og det er i dialog med de fund og perspektiver, som forskere og pædagoger har produceret i projektperioden.
De 10 pædagogerne har været inddraget løbende i forskningsprocessen. Både i samskabelse af empiri, i analyser af empirisk data og udvikling samt i afprøvning, evaluering og opløsning af trivselskompasset. De har bidraget med indspil og respons på formidling.