Et udkast til forskningskortlægning over betydninger af læreruddannede undervisere - og effekterne heraf for elevers læring i folkeskolen

Vi rejser i denne rapport spørgsmålet om, hvordan uddannede lærere bruger den viden og de kompetencer, de har udviklet på læreruddannelsen, ude i praksis, og vi ser efter studier, der kan fortælle, hvordan det påvirker elevernes læring, at undervisningen varetages af uddannede lærere. Vores kortlægning går fra 1975 og frem til i dag, og de inddragede studier giver indblik i, hvordan debatten har kørt, og hvordan vi indretter læreruddannelse herefter. Læreruddannelsen har i Danmark været til diskussion, fra den tog sin begyndelse i 1818 med Seminariereglementet, og den er fortsat til debat i dag i 2022. I 1966 blev læreruddannelsen gjort til en enhedsuddannelse, hvor en akademisering tog over den tidligere religiøse dannelse. De første studier, der skulle måle effekter af uddannelsen, tog sit afsæt i elevernes boglige færdigheder, hvor det der kunne måles og vejes blev gjort til genstand for effektfuldhed. Revideringer af læreruddannelsen har over tid ændret fokus alt efter hvilket syn på læring, der gjorde sig gældende. Vi går i denne rapport ikke ind i definitioner af læringsbegrebet, og vi opstiller ikke en historisk oversigt med centrale nedfald og vigtige begivenheder for læreruddannelsen i Danmark, men vi præsenterer forskningskortlægninger af studier og primærstudier, der undersøger spørgsmålet om effekterne ud fra forskellige ståsteder, både tematisk, geografisk og historisk.