Etnografisk forløbsstudie i netbaseret sygeplejerskeuddannelse - mellem hjemmet, skolen og klinikken

Afhandlingen baseres på feltforskning og etnografiske forløbsstudier, hvor et udviklingsprojekt om netbaseret sygeplejerskeuddannelse, kaldet Projekt Netuddannelsen, er fulgt over en femårig periode. Netuddannelsesforløbet er fulgt som organisations- og pædagogikudvikling i fuld skala. På denne baggrund fremlægger afhandlingen feltforskningens resultater som forløbsanalyser og empiriske næranalyser af organisationens, undervisergruppernes og de studerendes implementering og håndtering af den netbaserede læringspraksis. Metodisk er feltarbejdet udviklet efter principper om metodisk mangefold, hvor der observeres i skiftende kontekster, inklusive observationer af læringssituationer foretaget i de Netstuderendes eget hjem. Den klassiske klasserumsforsknings forståelse af rummet for læring udfordres både metodisk og begrebsligt. Samtidig skærpes analysen af de organisatoriske læringstræk gennem afhandlingens reference til et teoretisk begrebsligt grundlag fra Argyris & Schön og Lave & Wenger. Forløbsanalysen følger Projekt Netuddannelsens udspring og ambitioner om at ville ’andet og mere end blot at sætte strøm til’ det bestående curriculum og viser, hvordan Netuddannelsen fremstår som et netbaseret e-pædagogisk alternativ til de konventionelle studier. En tendens til at udvikle double-loop læring understøttes organisatorisk af Temadage, der som et fortløbende forum skaber muligheden for organisatorisk inquiry, læring og forandringer. Samtidigt viser analysen, hvordan tendensen til double-loop læring sættes i relief af single-loop betingelser og af de bekendtgørelses¬mæssige, organisatoriske og økonomiske rammesætninger. De empiriske næranalyser viser, hvordan udviklingen af en e-pædagogisk platform med e-tiviteter (online studieaktiviteter) fungerer som det bærende element og som sammenhængsskabende i det nye online rum for læring. E-tiviteterne bliver således bindemidlet mellem onlineforløbets enkelte dele og de studerendes gennemførelse af modulerne. Næranalyserne viser, hvordan ’det at udforme e-tiviteter’ for underviserne bliver til måden at undervise på i den netbaserede sammenhæng. Men analyserne viser også, hvordan denne nye undervisningsmåde fortættes i planlægningsprocessen og her bliver til en række lærerplanlagte og lærerstyrede aktiviteter. Om end utilsigtet fremstår e-tiviteten som ’den lærerstillede opgave’, og serien af e-tiviteter præges af en tendens til skolificering. For analyserne repræsenterer skiftet mellem underviser- og studenterperspektiver også et skift i forhold til de undervisnings- og læringspraktiske sammenhænge og tendenser. Idet næranalyserne fokuserer på de Netstuderende ses nemlig, at tendensen til skolificering modvirkes. De Netstuderende tager ansvarsoverdragelse på sig i deres forvaltning af studenterrollen som ’aktive og selvstændige’ derhjemme. Analysen af læringssituationen med hjemmet som kontekst viser, hvorledes de Netstuderende håndterer sammenstødet mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer og skaber ’plads og rum’ til studiet. De studerendes praktiske håndtering afspejler de forskellige strategier, der i analysen karakteriseres som henholdsvis en pragmatisk og en udfordringsorienteret studiestrategi. På denne baggrund viser næranalyser, hvordan de studerende udvikler de digitale læringsfællesskaber strategisk og praktisk målrettet mod studiegruppen. Denne studiegruppe er i de studerendes optik den bedste sikring af, at uddannelsen kan gennemføres. Med de empiriske analyser gennemført over henholdsvis underviser- og studenterperspektivet, fastholdes den samlede analyses overordnede e-pædagogiske udviklingsperspektiv. Med det e-pædagogiske perspektiv intakt bidrager afhandlingens analyser med ny viden og empirisk ballast, som også må betragtes som et praksisorienteret indlæg i drøftelsen af fremtidens netbaserede professionsuddannelser.