Evaluering af politisk-administrative reformer: En komparativ analyse af evalueringen af de største reformer i Danmark og Norge

To af de største politisk-administrative reformer i Norden i 2000erne var reformen af arbejds- og velfærdsadministrationen i Norge (NAV-reformen) og kommunalreformen i Danmark. De to reformer har en række kendetegn til fælles – også med andre store politisk-administrative reformer. De blev vedtaget centralt af Stortinget/Folketinget, de berørte store dele af den offentlige sektor og befolkningen, de havde flere og samtidig - i nogen grad - vanskeligt forenelige målsætninger og de udviklede og forandrede sig over tid. De to reformer var også begge kendetegnet ved at formelle strukturændringer var centrale og berørte såvel central- som lokal- og regional administration. Sidst men ikke mindst er begge reformer blevet evalueret, hvilket internationale undersøgelser har peget på har været undtagelsen snarere end reglen for reformer af denne karakter. Det er derfor interessant at analysere de to evalueringer for at forstå, hvordan det gik til at reformerne blev evalueret og hvilken betydning disse evalueringer fik. Artiklen viser, at trods reformernes lighedstræk blev evalueringerne organiseret forskelligt og fik varierende betydning. Mens evalueringen af NAV-reformen blev organiseret som en forskningsbaseret ekstern evaluering, blev evalueringen af kommunalreformen organiseret som en intern evaluering, hvor centrale interessenter fik evalueringsansvar. Og mens evalueringen af NAV-reformen overvejende blev anvendt vidensopbyggende og debatskabende, blev evalueringen af kommunalreformen anvendt instrumentelt til justering af arbejdsdelingen mellem forvaltningsniveauer på udvalgte opgaveområder. Artiklen afsluttes med refleksioner over, hvordan disse resultater kan tolkes.