Evalueringen kvalificeres når modellens begreber bliver kontekstbestemt

For at kunne sige noget om, hvorvidt der er kvalitet i en bestemt undervisningspraksis eller et konkret udviklingsarbejde, må vi sætte praksis i relation til bestemte værdiudsagn om hhv. god undervisning og godt videnarbejde. Udpegning af værdigrundlag et bør være et objektivt anliggende og begrebsmæssigt tilpasset det sagsforhold, der skal evalueres. Dette lyder enkelt, men i praksis er det en stor udfordring, hvilket personer, der arbejder med evaluering,er fuldt ud bekendt med. Hertil kommer måske en endnu større udfordring: En evalueringsmodel skal være valid, robust og kunne transformeres til forskellige arenaer, og derfor formuleres modellerne ofte enkelt og med begreber, der kan overføres til forskellige arenaer. Dette fremkalder det paradoks, at begreberne ofte har svært ved at ”træffe hovedet på sømmet”, når de skal beskrive netop det udsnit af virkelighed en man ønsker evalueret. Denne artikel beskæftiger sig med dette paradoks og giver en alternativ tilgang. Med udgangspunkt i en bestemt evalueringsmodel (Kirkpatrick,2006) , forsøges tilvejebragt en modernisering af modellens struktur, samtidig med at begreberne i modellen tilpasses det sagsforhold, der skal evalueres