Evalueringsrapport: Knotworking – Redningsstation Skagen: Udviklingsprojekt for Forsvarets Bygnings og Etablissement Tjeneste

Denne rapport er udarbejdet som evaluering af udviklingsprojektet Knotworking – Redningsstation Skagen for Forsvarets Bygnings og Etablissement tjeneste (FBE). Knotworking repræsenterer en ny kollaborativ samarbejdsform i de tidlige designfaser inden for byggeriet. Redningsstation Skagen omfatter nedrivning af den eksisterende stationsbygning samt opførelse af en ny.
Formålet med dette udviklingsprojekt var at afdække erfaringer med optimering af byggeriets første faser gennem kollaborative innovations- og beslutningsprocesser baseret på erfaringer fra forskning- og eksperimenter i den finske byggebranche. Et af de centrale emner i udviklingsprojektet var at afsøge og udvikle den kollaborative samarbejdsproces med fokus på en fælles opfattelse og løsning af arbejdsopgaven gennem modelbaserede værktøjer og simuleringer.
Intention var derfor, at Redningsstation Skagen som projekt blev dannet på baggrund af en fælles forståelse og udnyttelse af den bedste viden i det konkrete tilfælde. Gennem opstilling af forskellige scenarier skulle sammenfletningen af proces og teknologi gennem en kollaborativ workshopmodel give bygherre, brugere og rådgivere mulighed for at tage kvalificerede beslutninger om det fremtidige byggeri på et tidligt stadie.
Som anført ovenfor var et af de centrale emner, at udnytte synergien i kollaborationen ved samplacering af rådgiverne, tematisere deres udfordringer og strukturer deres svar i digitale modeller. Det kan konkluderes, at som samarbejdsform fungerede Knotworking positivt, mens den digitale understøttelse af processen ikke viste samme entydigt positivt resultat.
Samarbejdsformen med at bygherre, brugere og rådgivere sad om samme bord og deltog i de forskellige temadiskussioner, gjorde at de bidrog med hver deres faglige ekspertise og dermed deres stillingstagen til de forskellige temaer. Rådgiverne gav udtryk for, at deres vidensniveau blev hævet, ligesom brugernes forståelse af byggeprocessen og indblik i løsninger og kompromisser, blev markant forbedret. Ligeledes gav rådgiverne udtryk for, at de ikke var vant til at deltage så tidligt i et projekt, og at det havde været meget værdifuldt at høre brugernes krav fra dem selv og udveksle ideer med deres rådgiverkollegaer. Under arbejdet med scenarier, kalkulationer, energiberegninger m.m. fungerede de digitale værktøjer ikke optimalt. Værktøjerne syntes ikke at kunne integreres i tilstrækkelig grad, men fungerede fragtmenteret og endda besværliggjort nogle af processerne. Det er dog udfordringer som softwareleverandører heldigvis har stort fokus på, og som medfører at der løbende pågår udvikling af bedre integrer bare værktøjer.
Incitamentet for at afprøve nye samarbejdsformer er foranledet af, at byggesektoren anvender processer som er indforståede, accepterede og standardiseret i en sådan grad, at de som samlet hele indeholder en inerti, som komplicerer ethvert forbedringstiltag. Problemstillingen bygger på en række eviggyldige antagelser om, at branchens motorrum er fuldt af mislyde, men ingen har kunnet finde metoden til at justere motoren, mens den er i gang. På trods af massive investeringer i forandringsprogrammer med fokus på effektive samarbejdsformer, højere produktivitet og digitalisering, er byggeriets effektivitet og fejlmængder stadig uforandret. Byggeriets aktører arbejder siloopdelt, og deres indbyrdes interaktion begrænses til en formaliseret mødeaktivitet, som sjældent genererer et tilstrækkeligt fælles vidensniveau til at byggesagens parter kan træffe de mest fordelagtige og robuste beslutninger på kortest tid.