Evidens i relation til ergoterapeutisk undersøgelse - hvad ved vi aktuelt?

Baggrund: Ergoterapeutisk undersøgelse er første trin i den ergoterapeutiske arbejdsproces og udgør grundlaget for planlægning og implementering af intervention. Grundlæggende anvender ergoterapeuter to undersøgelsesmetoder; selv-rapportering (spørgeskema eller interview) og observation. Disse metoder repræsenterer henholdsvis et indefra (borgerens) og et udefra (terapeutens) perspektiv. Den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) foreskriver undersøgelse baseret på en kombination af selv-rapport og observation. Studier indikerer imidlertid, at danske ergoterapeuter sjældent anvender både selvrapportering og observation ved undersøgelse af ADL evne. Spørgsmålet er derfor, om det er nødvendigt at anvende begge undersøgelsesmetoder til afdækning af ADL evne i dansk ergoterapi praksis?

Formål: At sammenfatte evidens relateret til anvendelse af selvrapportering og observation, som led i ergoterapeutisk undersøgelse af ADL evne, baseret på danske studier.

Metoder: Syntese af danske studier, der belyser anvendelse af selvrapportering og observation ved ergoterapeutisk undersøgelse af ADL evne, gennemført i forskellige kontekster og med forskellige klientgrupper.

Resultater: Flere danske studier har undersøgt sammenhængen mellem selvrapporteret og observeret ADL evne. Resultaterne indikerer, at de to metodiske tilgange giver forskellige resultater på tværs af klientgrupper. Ligeledes har studier påvist at både ergoterapeuter og klienter, oplever høj grad af meningsfuldhed i sessioner, hvor undersøgelse har været baseret på både selvrapportering og observation.

Perspektivering: Deltagerne får indblik i evidensen for anvendelse af undersøgelse baseret på både selvrapportering og observation. Resultaterne vil kunne medvirke til at styrke evidensbaseret ergoterapeutisk undersøgelse af ADL evne.


3-4 nøgleord
Aktivitetscentreret ergoterapi
Ergoterapeutiske undersøgelse
Evidens