Abstract
Evidensbegrebet og evidensbasering er i de seneste år blevet diskuteret såvel på landsplan som de sundhedsfaglige uddannelser imellem på University College Nordjylland. Det har ikke mindst været
på baggrund af krav fra Undervisningsministeriet om kvalitetssikring,
professions- og udviklingsbasering samt inddragelse af nyeste forskningsbaserede viden i undervisningen på professionshøjskolerne. Meget af diskussionen har vist sig at have tendens til at blive formel og polariseret og synes ikke at yde retfærdighed til de mange forskellige former for viden og vidensformidling, som i praksis fungerer sammen i sundhedssektoren og i sundhedsuddannelserne. Vi har derfor i dette udviklingsprojekt ønsket at se på, hvorledes kravet om vidensformidling håndteres i praksis i sundhedsuddannelserne – hvad det vil sige at inddrage forsknings- og udviklingsbaseret viden i undervisningen.
Projektgruppens for-forståelse består i to dimensioner af evidensopfattelser, hvor den ene udstrækker sig omkring forskelle mellem kropsligt erfaret og sprogligt formuleret evidens, den anden omkring forskelle mellem beskrivende og fortolkende former for evidens. Metodisk vælges kvalitativ metode med afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme, hvor vi gennem observation, eller hvor dette ikke kunne lade sig gøre interview, undersøgte konkrete undervisningssituationer, som underviserne selv mente var eksempler på vellykket inddragelse af evidens og viden i undervisningen. Gennem strukturering, analyse og fortolkning af data får vi belyst, at anvendelse af forsknings- og udviklingsbaseret viden i undervisningen samt opøvelse af de studerende i at arbejde evidensbaseret kræver en undervisningspraksis, hvor der trækkes på et samspil af kropslig, beskrivende og fortolkende viden og evidens. Den kropsligt forankrede viden og evidens danner grundlag for at forstå og forholde sig kritisk (eller i det hele taget reflekteret) til teoretisk viden og evidens, herunder den videnskabelige viden i den sundhedsfaglige praksis.
på baggrund af krav fra Undervisningsministeriet om kvalitetssikring,
professions- og udviklingsbasering samt inddragelse af nyeste forskningsbaserede viden i undervisningen på professionshøjskolerne. Meget af diskussionen har vist sig at have tendens til at blive formel og polariseret og synes ikke at yde retfærdighed til de mange forskellige former for viden og vidensformidling, som i praksis fungerer sammen i sundhedssektoren og i sundhedsuddannelserne. Vi har derfor i dette udviklingsprojekt ønsket at se på, hvorledes kravet om vidensformidling håndteres i praksis i sundhedsuddannelserne – hvad det vil sige at inddrage forsknings- og udviklingsbaseret viden i undervisningen.
Projektgruppens for-forståelse består i to dimensioner af evidensopfattelser, hvor den ene udstrækker sig omkring forskelle mellem kropsligt erfaret og sprogligt formuleret evidens, den anden omkring forskelle mellem beskrivende og fortolkende former for evidens. Metodisk vælges kvalitativ metode med afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme, hvor vi gennem observation, eller hvor dette ikke kunne lade sig gøre interview, undersøgte konkrete undervisningssituationer, som underviserne selv mente var eksempler på vellykket inddragelse af evidens og viden i undervisningen. Gennem strukturering, analyse og fortolkning af data får vi belyst, at anvendelse af forsknings- og udviklingsbaseret viden i undervisningen samt opøvelse af de studerende i at arbejde evidensbaseret kræver en undervisningspraksis, hvor der trækkes på et samspil af kropslig, beskrivende og fortolkende viden og evidens. Den kropsligt forankrede viden og evidens danner grundlag for at forstå og forholde sig kritisk (eller i det hele taget reflekteret) til teoretisk viden og evidens, herunder den videnskabelige viden i den sundhedsfaglige praksis.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 35 |
|---|---|
| Status | Udgivet - jan. 2011 |
Emneord
- evidens
- evidensbaseret praksis
- sundhedsuddannelser
- vidensformer
- undervisning