Abstract
Fællesskaber ses i stigende grad som mulig løsning på velfærdsudfordringer som ensomhed, udsathed og eksklusion – ofte ud fra en antagelse om at den enkelte gennem deltagelse i fællesskaber kan overskride etablerede positioner. Der er derfor en øget interesse i at arbejde med fællesskaber fra både civilsamfundsaktører og kommuner. I artiklen undersøges betingelserne for
tilblivelsen af nye borgerfællesskaber, som ikke er målgrupperettede, og som foregår inden for nogle forholdsvis bevægelige og åbne rammer. Analysen, der tager afsæt i procesontologi og trækker på liminalitets- og affektteori, peger på, at man både som deltager, facilitator og samarbejdspart omkring denne slags fællesskaber, kommer på et intensiveret arbejde med at afstemme og balancere
affekter, følelser og strukturelle åbninger/lukninger. På denne baggrund peger artiklen bl.a. på behovet for at understøtte deltagerne i dette arbejde, og skabe rum for løbende refleksion om de valg og afgrænsninger, som også ’åbne’ fællesskaber hviler på.
tilblivelsen af nye borgerfællesskaber, som ikke er målgrupperettede, og som foregår inden for nogle forholdsvis bevægelige og åbne rammer. Analysen, der tager afsæt i procesontologi og trækker på liminalitets- og affektteori, peger på, at man både som deltager, facilitator og samarbejdspart omkring denne slags fællesskaber, kommer på et intensiveret arbejde med at afstemme og balancere
affekter, følelser og strukturelle åbninger/lukninger. På denne baggrund peger artiklen bl.a. på behovet for at understøtte deltagerne i dette arbejde, og skabe rum for løbende refleksion om de valg og afgrænsninger, som også ’åbne’ fællesskaber hviler på.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Samfundslederskab i Skandinavien |
Vol/bind | 38 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 33-55 |
Antal sider | 23 |
ISSN | 0900-8322 |
DOI | |
Status | Udgivet - 2023 |