Fagdidaktik i idræt

Det er noget helt særligt at være idrætslærer. Idrætsfaget giver eleverne adgang til læring på baggrund af kropslige indtryk og udtryk, og som idrætslærer møder man eleverne i en arena, hvor rummet, det kropsligt forankrede indhold og elevernes meget forskellige forudsætninger skaber en særlig dynamik og intensitet. Det er unikt for faget og baner vej for idrætsfagets kendetegn; bevægelsesmæssige og sanselige oplevelser, leg, fællesskab, udfordringer, glæde, smerte. Undervisningen i idræt er med andre ord præget af en vitalitet, der er en drivkraft, som kan fremme læring og dannelse. Det er et privilegie for idrætslæreren, men rummer samtidig kræfter, der skal håndteres for at blive til frugtbar undervisning. Samtidig er faget forankret i og præget af samfundsmæssige tendenser og kulturelle strømninger, og aktuelle spørgsmål om sundhed, bæredygtighed, køn, etnicitet m.m. påvirker fagets formål og undervisningsprincipper. Der er på den baggrund brug for en fortløbende udvikling af fagets didaktik med afsæt i aktuelle nationale og internationale tendenser og strømninger.
Didaktikkens formål er at vejlede og hjælpe lærere med at planlægge og gennemføre undervisning, men didaktikkens terminologi kan kritiseres for at være tom, vildledende og blokerende for læreres interesse. Skal didaktikken være brugbar, mener vi derfor den skal sigte på en praksisforståelse, som er relevant og giver svar på de aktuelle problemstillinger. Nærværende udgivelse er et bidrag til denne proces og et forsøg på at understøtte en praksis i idrætsfaget, som er relevant for både lærere og elever i det 21. århundrede.