Abstract
Artiklen har til hensigt at undersøge, hvad der pt. bliver diskuteret i den fagdidaktiske debat i Tyskland og hvordan den tyske debat om især håndtering af kontroversielle emner i undervisningen kan inspirere den danske debat om samfundsfagets rolle.
Artiklen bygger primært på interviews med to tyske fagdidaktikere: Anja Besand fra Technische Universität i Dresden, og Marc Partetzke fra Universität Hildesheim. Interviewene bliver anvendt til at tematisere en række centrale fagdidaktiske problemstillinger, der også har betydning for den danske debat. De emner, der tages op, og som pt. er centrale i den tyske fagdidaktiske debat, er følgende: rationalitet og følelser i samfundsfagsundervisningen, ytringsfrihed og diskriminering, unges politiske engagement samt kravene til lærerprofessionen, når der undervises i politisk dannelse.
Artiklen konkluderer, at de spørgsmål, der diskuteres i Tyskland, kan kaste nyt lys over nogle fagdidaktiske problemstillinger, der ikke har været så meget i fokus i den danske debat.
Det drejer sig bl.a. om, hvordan undervisningen i samfundsfag kan styrke unges politiske engagement og unges tro på, at politisk engagement giver mening. Det er også en central pointe, at der er behov for - også i Danmark - at diskutere samfundsfags særlige opgave i forhold til skolens samlede demokratiske opgave.
Endelig peges der på vigtigheden af, at undervisningen i samfundsfag også lægger vægt på, hvordan man håndterer politisk uenighed inden for de demokratiske spilleregler.
Artiklen bygger primært på interviews med to tyske fagdidaktikere: Anja Besand fra Technische Universität i Dresden, og Marc Partetzke fra Universität Hildesheim. Interviewene bliver anvendt til at tematisere en række centrale fagdidaktiske problemstillinger, der også har betydning for den danske debat. De emner, der tages op, og som pt. er centrale i den tyske fagdidaktiske debat, er følgende: rationalitet og følelser i samfundsfagsundervisningen, ytringsfrihed og diskriminering, unges politiske engagement samt kravene til lærerprofessionen, når der undervises i politisk dannelse.
Artiklen konkluderer, at de spørgsmål, der diskuteres i Tyskland, kan kaste nyt lys over nogle fagdidaktiske problemstillinger, der ikke har været så meget i fokus i den danske debat.
Det drejer sig bl.a. om, hvordan undervisningen i samfundsfag kan styrke unges politiske engagement og unges tro på, at politisk engagement giver mening. Det er også en central pointe, at der er behov for - også i Danmark - at diskutere samfundsfags særlige opgave i forhold til skolens samlede demokratiske opgave.
Endelig peges der på vigtigheden af, at undervisningen i samfundsfag også lægger vægt på, hvordan man håndterer politisk uenighed inden for de demokratiske spilleregler.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 8 |
| Tidsskrift | POLIS Tidsskrift for samfundsfagsdidaktik |
| Vol/bind | 5 |
| Udgave nummer | 7 |
| Sider (fra-til) | 149-162 |
| Antal sider | 14 |
| ISSN | 2597-2766 |
| Status | Udgivet - 2024 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- kritiske kompetencer
- Skoler, fag og institutioner
- kritisk stillingtagen