Familiesygeplejeintervention: Sygeplejerskers erfaringer og interventionens indflydelse på hjertesvigtfamiliers tilpasningsprocesser: En kvalitativ procesanalyse

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Baggrund: Alvorlig hjertesygdom berører ikke kun patienten, men hele familien. Familie sygepleje samtaler (FNTC) kunne måske hjælpe både patienten og deres familier til at håndtere livet under de nye omstændigheder bedre. Når nye tiltag i sygeplejepraksis evalueres er effektmål som overlevelse og sygdoms progression ikke tilstrækkelig. Det er også vigtigt, at udforske deltagernes erfaringer med FNTC, både de udøvende sygeplejersker og familierne, der deltager.
Formål: At undersøge deltagernes erfaringer med FNTC gennem en kvalitativ proces evaluering; hvordan dokumentereres FNTC og hvordan oplever sygeplejerskerne at gennemføre samtalerne; hvordan oplever familier, hvor én er ny-diagnosticeret med hjertesvigt, livet efter de har deltaget i FNTC samt at belyse de etiske udfordringer i at udføre joint interview med familieenheden.
Metode og resultater: Vi startede en undersøgelse af sygeplejerskernes erfaringer ved hjælp af et kvalitativt eksplorativt design. Data fra 34 case-rapporter, bestående af sygeplejerskernes dokumentation fra FNTC blev kombineret med et fokusgruppeinterview med projekt sygeplejerskerne. Direktiv kvalitativ indholdsanalyse guidede analysen for case rapporterne, mens konventionel indholdsanalyse guidede analysen af fokusgruppeinterviewet. En sammenlagt analyse af begge datasæt udtrykte sygeplejerskernes erfaringer med at gennemføre FNTC, hvor kernekategorien ”enabling bonding” blev skabt på baggrund af underkategorierne ”strengthening family bonds” fra case-rapporterne og ”creating a context conducive to FNTC” fra fokusgruppeinterviewet.
Dernæst gennemførte vi en litteraturgennemgang med tematisk analyse omhandlende de udfordringer, der er forbundet med at interviewe mennesker med tætte relationer sammen. Vi søgte PubMed, CINAHL, Philophers indeks, og Academic Search Premier fra 1980 til 2014. 17 artikler blev inkluderet. Hver artikel blev læst grundigt linje for linje, hvorved etiske udfordringer involveret i joint interviews blev fundet. Efterfølgende blev data organiseret, kondenseret og temaer blev identificeret. Vi fandt to hovedtemaer: Etiske udfordringer vedrørende gennemførelse af joint interviews og etiske udfordringer forbundet med planlægning og rapportering fra joint interviews.
Til sidst gennemførte vi et grounded theory studie om familiernes erfaringer med livet, i tilknytning til en hjertesvigtdiagnose, efter deltagelse i FNTC. Data bestod af semistrukturerede interviews med 15 familier. Dataindsamling og analyseprocessen blev udført fortløbende i en cirkulær proces ved hjælp af teoretisk sampling, memos og konstant sammenligning. Resultaterne viser, at familier der oplever hjertesvigt skal omorganisere deres familieliv efter diagnosen. Centralt i denne proces er balancegangen mellem personlige behov og familiens behov mellem familie liv og samarbejdet med sundhedssektoren. Proces fortsætter under hele sygdomsforløbet men virker mest udtalt lige efter diagnosetidspunktet. Familierne oplevede FNTC som nyttige men følelsen af at være lettet for sygdomsbekymringer efter samtalerne var ikke vedvarende i det lange løb.
Konklusion: Sygeplejerskerne finder FNTC nyttige, men udfordrende at gennemføre. FNTC faciliterer deres sygepleje praksis og sygeplejerskerne opnår en mere konstruktivt relation til familierne. Succesfuld gennemførelse af FNTC kræver viden og megen erfaring, men sygeplejerskerne oplever at det muligt at gennemføre FNTC i et hjertesvigt-ambulatorium. At udføre joint interviews med nære slægtninge afføder nogle specifikke etiske udfordringer, selv om nogle minder om de etiske udfordringer andre kvalitative forskningsmetoder er underlagt. Den væsentligste forskel ligger i bevarelsen af et konstruktivt forhold mellem deltagerne. Skabelsen af potentielle konflikter mellem deltagerne bør minimeres på grund af den mulige negative indvirkning det kan have på interviewpersonernes sundhedstilstand. Herved forpligtes forskeren til at balancere delikat mellem de interviewedes specifikke behov, før, under og efter joint interviews. De interviewede familier befandt sig i en situation, hvor de skulle reorganisere familielivet, balancerende mellem individuelle behov og familiens behov. Omgivelsernes forventninger skulle konstant afvejes, og på samme tid var evnerne til at håndtere den nye situation, både individuelt og familiært, afhængig af mødet med sundhedsvæsenet. Når sundhedspersonalet evner at udforske familiernes specifikke sygehistorie og anerkender det unikke ved familien situation både på individ og familie niveau kan det støtte familiens trivsel og reorganiserings proces mens når det modsatte skete fik det familierne til at føle sig frustrerede hvilket hindrede generel trivsel.
Perspektiv: Projekt gav et større indblik i begge deltagergruppers erfaringer med FNTC. Større indsigt i det specifikke indhold, samtalernes effektivitet og ressourceforbrug bør belyses nærmere med henblik på at facilitere implementeringen i praksis. Familiernes opfattelse kunne undersøges yderligere ved hjælp af longitudinelle og participatoriske designs for at give en mere skræddersyet indsats til forskellige familiers behov. Samtidig kunne det metodiske aspekt af de etiske udfordringer ved joint interviews brug for mere omfattende "how to do" manualer.
Bidragets oversatte titelFamiliesygeplejeintervention: Sygeplejerskers erfaringer og interventionens indflydelse på hjertesvigtfamiliers tilpasningsprocesser: En kvalitativ procesanalyse
OriginalsprogEngelsk
StatusUdgivet - 11 mar. 2016

Citationsformater