Forældres anerkendelseskampe: tumultariske forhandlinger om ressourcer til børn med særlige behov

Der er samfundsmæssig debat om den øgede diagnosticering blandt børn og unge og den øgede mistrivsel. Debatten er ofte tæt knyttet til mistrivsel og forhandlinger om støtte og ressourcer. I artiklen belyser vi, hvordan forældre oplever forhandlinger om ressourcer med professionelle og institutioner, når deres barn har en psykiatrisk diagnose og/eller psykosociale vanskeligheder, og har behov for støtte for at trives. I artiklen bevæger vi os mellem det pædagogiske og socialfaglige område i krydsfeltet mellem familie‑, daginstintutions- og skoleliv. Vi illustrerer, hvordan forhandlingerne for forældrene bliver et tumultarisk arbejde, som er følelsesmæssigt opslidende og belastende. Vi diskuterer også, hvordan forældres fortællinger om forhandlinger i mødet med velfærdsinstitutioner og professionelle kan anskues som forsøg på at åbne og udvide mulighedsrummet for, hvordan der tales om ressourcer til børn. Forsøg, som forældrene oplever bliver mødt med forskellig grad af anerkendelse og krænkelser. Artiklen har afsæt i pædagogiske, socialpsykologiske og kritiske teorier samt begreber, der befinder sig i forskningsfeltet mellem handicap og familieliv.