Forandringsledelse i en reformtid-gør vi mon det rigtige?

I disse dag er de fleste kommunale ledere optaget af krisehåndtering ifm. corona-situationen. Denne meget vanskelige udfordring trækker lige nu opmærksomhed fra de igangværende reformprocesser på mange af de store velfærdsområder, men lige om lidt vil kommuner og regioner igen skulle forholde sig til realiseringen af disse.

På mange områder står vi nemlig midt i implementeringen af gennemgribende reformer, som sætter nye standarder for god offentlig opgaveløsning. Det betyder samtidig, at der i disse år investeres massivt i opbygning af ny viden og kapacitet hos landets velfærdsprofessionelle. Men får vi mon som samfund det ud af investeringen, som vi håber på og ønsker?

I den herskende ledelsesdiskurs står visionsledelse og det formålsorienterede lederskab stærkt som en forudsætning for at kunne gennemføre bæredygtige organisatoriske forandringer. Indenfor denne diskurs arbejdes der ofte med afsæt i en hypotese om, at menneskers valg, adfærd og handlinger formes af dels viden dels de værdier og trossystemer i bred forstand, som de tilskriver mening og abonnerer på.

Indsigter fra adfærdsdesignforskning og den kognitiv psykologi peger imidlertid på, at forandringer sker gennem ændrede handlinger, mere end gennem ændrede holdninger. Ifølge Morten Münster (2017), som er ekspert indenfor adfærdsdesign, har vi en tendens til at overvurdere betydningen af viden (når folk er oplyste vil de handle rationelt) og vilje (når folk er overbeviste vil de automatisk gøre det gode). Talrige eksempler viser dog, at dette ikke er tilfældet....