Abstract
I de seneste årtier har læreplanerne haft stadig kortere levetid. Først i skoleåret 2011-12 var historiekanon, der af mange blev anset for det centrale i læreplanen Fælles Mål 2009, fuldt indfaset. Men allerede i 2013 iværksatte Undervisningsministeriet et nyt læreplansarbejde, der udmøntede sig i forenklede Fælles Mål (FFM), som trådte i kraft august 2015.
Undervisningsministeriets begrundede en ny læreplan med Danmarks
Evalueringsinstituts undersøgelse fra 2012, som fastslog, at lærerne stort set ikke brugte Fælles Mål 2009 som styredokument, når de tilrettelagde undervisningen. Ministeriet ønskede derfor at lancere en ny forståelse og funktion af læreplaner. Det var dog ikke intentionen, at der skulle være
et brud i forhold til den tidligere udformning af de seneste læreplaner (Klare Mål, Fælles Mål 2004
og Fælles Mål 2009 (side 82-93)). Derfor omtaltes den nye læreplan som en ’revision’, og da den
også skulle gøres mere brugervenlig, indgik ordet ’forenklede’ i betegnelsen.
Samlet set er det nok en underdrivelse at tale om en ’revision’. En iøjnefaldende
forskel på FFM og Fælles Mål 2009 er, at Fælles Mål 2009 – og også tidligere læreplaner – fokuserede på undervisningsmål, mens FFM er ompetenceorienteret og orienteret mod læringsmål, dvs. på hvad eleverne kan og ved. I den sammenhæng lancerede Undervisningsministeriet en vejledende læringsmålstyret didaktik. En virkeliggørelse af intentionerne i FFM forudsætter, at læreren planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på en noget anden måde end tidligere. Disse ændringer diskuteres i artiklen.
Overordnet drejer det sig om forståelsen af viden i skolefaget – og hvad betyder det, at FFM er kompetenceorienteret?
Undervisningsministeriets begrundede en ny læreplan med Danmarks
Evalueringsinstituts undersøgelse fra 2012, som fastslog, at lærerne stort set ikke brugte Fælles Mål 2009 som styredokument, når de tilrettelagde undervisningen. Ministeriet ønskede derfor at lancere en ny forståelse og funktion af læreplaner. Det var dog ikke intentionen, at der skulle være
et brud i forhold til den tidligere udformning af de seneste læreplaner (Klare Mål, Fælles Mål 2004
og Fælles Mål 2009 (side 82-93)). Derfor omtaltes den nye læreplan som en ’revision’, og da den
også skulle gøres mere brugervenlig, indgik ordet ’forenklede’ i betegnelsen.
Samlet set er det nok en underdrivelse at tale om en ’revision’. En iøjnefaldende
forskel på FFM og Fælles Mål 2009 er, at Fælles Mål 2009 – og også tidligere læreplaner – fokuserede på undervisningsmål, mens FFM er ompetenceorienteret og orienteret mod læringsmål, dvs. på hvad eleverne kan og ved. I den sammenhæng lancerede Undervisningsministeriet en vejledende læringsmålstyret didaktik. En virkeliggørelse af intentionerne i FFM forudsætter, at læreren planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på en noget anden måde end tidligere. Disse ændringer diskuteres i artiklen.
Overordnet drejer det sig om forståelsen af viden i skolefaget – og hvad betyder det, at FFM er kompetenceorienteret?
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 10 sep. 2015 |
| Status | Udgivet - 10 sep. 2015 |