Abstract
Projektet ”Forenkling af lærerarbejdet” skal ses i forlængelse et større projekt om afbureaukratisering på erhvervsuddannelsesom-rådet. Det skal igen ses i forlængelse af et langt større projekt, som skal lette bureaukratiet på uddannelsesområdet . På erhvervs-uddannelsesområdet hed det :
”Unødigt bureaukrati i erhvervsuddannelserne og på erhvervsskolerne må ikke være en barriere for, at skolerne kan løse deres op-gaver bedst muligt – herunder at bidrage til målet om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse”.
Undervisningsministeren nedsatte i den sammenhæng (i august 2007) udvalget om afbureaukratisering af erhvervsuddannelserne. Medlemmerne var repræsentanter fra erhvervsskolernes lærer- og lederforeninger samt for de respektive bestyrelsesforeninger. Opgaven var dels at identificere og analysere de dokumentationskrav, som skolerne skal opfylde, dels at komme med forslag til forenklinger.
Nogle af anbefalingerne forudsatte nærmere analyser, således f.eks. anbefaling 6 (lærerarbejdet) og 15 (revisorattestation). Om organisering af lærerarbejdet (anbefaling 6) hed det:
”Ministeriet skal udbrede gode eksempler på organisering og beskrivelse af lærerarbejdet, herunder for kontaktlærere og mento-rer. Eksemplerne skal offentliggøres på www.emu.dk”
Netop denne passus gav anledning til etableringen af to projekter: 1) Et projekt om Team indenfor EUD – barrierer og muligheder, herunder anbefalinger med henblik på at fremme ”det gode team” og 2) Forenklingsprojektet, som vil blive nærmere præsenteret i de følgende afsnit.
Projektet blev døbt Forenklingsprojektet fordi den oprindelige forestilling var at forenkling af lærerarbejdet måtte være et gode i sig selv. Af næsten samme grund blev Lean-metoden anvendt – fordi den netop fokuserer på forenkling af arbejdsprocesser, og (må-ske ikke mindst) fordi den er forholdsvis let at bruge for og på den måde etablerer et sprogligt fællesskab for brugerne (de så-kaldte lean-agenter og de øvrige medarbejdere der involveres i forandringsprocesser).
Efterhånden som projektet udviklede sig blev det tydeligere at ”forenkling” måske slet ikke var den rette betegnelse, hvori-mod ”forbedring” ville være langt mere dækkende. På samme måde blev det klart at anvendelsen af lean-principperne blot er én ud af flere mulige løsninger. Ulempen er at lean-begrebet kan have en lidt uheldig klang og knytte sig til egentlig rationalisering. Fordelen at det er en ganske simpel metode at anvende – en metode, der faktisk på mange måder stiller rigtig gode spørgsmål og gennem besvarelserne heraf giver ”value for money”.
Den helt klare konklusion af Forenklings-projektet er, at de forandringsprojekter og de processer, der giver mening for lærerne (og andre medarbejdergrupper), som de føler medejerskab i forhold til – og som de har været med til at udvikle, udforme og beslutte også giver den ønskede tilfredshed og effektivitet. Talen om bureaukrati forstummer og erstattes af en forståelse for at tingene skal gøres og at det også forudsætter anvendelsen af principper, metoder, værktøjer m.v. Det som før blev kaldt for unødigt bureau-krati bliver nu til ”smarte måder og fikse værktøjer”- men det forudsætter et tæt og godt samarbejde mellem ledelse og medar-bejdere, Et forhold som ikke mindst ledelserne skal være opmærksomme på når der laves forandringer., og netop det der skal til for at erstatte den traditionelle professionalisme med en ny form, der netop forudsætter samarbejdet mellem ledelse og medar-bejdere og en bredere rolle for lærerarbejdet, hvor lærerne spiller en aktiv rolle i forbindelse med rammer og vilkår omkring selve undervisningen
Projektets udgangspunkt har været en række bud fra lærer- og lederorganisationerne på, hvad der kan opfattes som bureaukrati. Sådanne bud knytter sig til en bestemt opfattelse af lærerarbejdet, men da lærerarbejde netop ikke er en størrelse der er bred enighed har det været nødvendigt – som oplæg til selve projektet – at definere lærerarbejdet og prøve at bestemme en slags lærerprofil anno 2008.
”Unødigt bureaukrati i erhvervsuddannelserne og på erhvervsskolerne må ikke være en barriere for, at skolerne kan løse deres op-gaver bedst muligt – herunder at bidrage til målet om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse”.
Undervisningsministeren nedsatte i den sammenhæng (i august 2007) udvalget om afbureaukratisering af erhvervsuddannelserne. Medlemmerne var repræsentanter fra erhvervsskolernes lærer- og lederforeninger samt for de respektive bestyrelsesforeninger. Opgaven var dels at identificere og analysere de dokumentationskrav, som skolerne skal opfylde, dels at komme med forslag til forenklinger.
Nogle af anbefalingerne forudsatte nærmere analyser, således f.eks. anbefaling 6 (lærerarbejdet) og 15 (revisorattestation). Om organisering af lærerarbejdet (anbefaling 6) hed det:
”Ministeriet skal udbrede gode eksempler på organisering og beskrivelse af lærerarbejdet, herunder for kontaktlærere og mento-rer. Eksemplerne skal offentliggøres på www.emu.dk”
Netop denne passus gav anledning til etableringen af to projekter: 1) Et projekt om Team indenfor EUD – barrierer og muligheder, herunder anbefalinger med henblik på at fremme ”det gode team” og 2) Forenklingsprojektet, som vil blive nærmere præsenteret i de følgende afsnit.
Projektet blev døbt Forenklingsprojektet fordi den oprindelige forestilling var at forenkling af lærerarbejdet måtte være et gode i sig selv. Af næsten samme grund blev Lean-metoden anvendt – fordi den netop fokuserer på forenkling af arbejdsprocesser, og (må-ske ikke mindst) fordi den er forholdsvis let at bruge for og på den måde etablerer et sprogligt fællesskab for brugerne (de så-kaldte lean-agenter og de øvrige medarbejdere der involveres i forandringsprocesser).
Efterhånden som projektet udviklede sig blev det tydeligere at ”forenkling” måske slet ikke var den rette betegnelse, hvori-mod ”forbedring” ville være langt mere dækkende. På samme måde blev det klart at anvendelsen af lean-principperne blot er én ud af flere mulige løsninger. Ulempen er at lean-begrebet kan have en lidt uheldig klang og knytte sig til egentlig rationalisering. Fordelen at det er en ganske simpel metode at anvende – en metode, der faktisk på mange måder stiller rigtig gode spørgsmål og gennem besvarelserne heraf giver ”value for money”.
Den helt klare konklusion af Forenklings-projektet er, at de forandringsprojekter og de processer, der giver mening for lærerne (og andre medarbejdergrupper), som de føler medejerskab i forhold til – og som de har været med til at udvikle, udforme og beslutte også giver den ønskede tilfredshed og effektivitet. Talen om bureaukrati forstummer og erstattes af en forståelse for at tingene skal gøres og at det også forudsætter anvendelsen af principper, metoder, værktøjer m.v. Det som før blev kaldt for unødigt bureau-krati bliver nu til ”smarte måder og fikse værktøjer”- men det forudsætter et tæt og godt samarbejde mellem ledelse og medar-bejdere, Et forhold som ikke mindst ledelserne skal være opmærksomme på når der laves forandringer., og netop det der skal til for at erstatte den traditionelle professionalisme med en ny form, der netop forudsætter samarbejdet mellem ledelse og medar-bejdere og en bredere rolle for lærerarbejdet, hvor lærerne spiller en aktiv rolle i forbindelse med rammer og vilkår omkring selve undervisningen
Projektets udgangspunkt har været en række bud fra lærer- og lederorganisationerne på, hvad der kan opfattes som bureaukrati. Sådanne bud knytter sig til en bestemt opfattelse af lærerarbejdet, men da lærerarbejde netop ikke er en størrelse der er bred enighed har det været nødvendigt – som oplæg til selve projektet – at definere lærerarbejdet og prøve at bestemme en slags lærerprofil anno 2008.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 84 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2008 |
Emneord
- afbureaukratisering
- forenkling
- lærerarbejde