Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers afgangseksamen i 'Dansk, skriftlig fremstilling'

Forkastet eller anerkendt? Et eksplorativt studie i folkeskoleelevers af-gangseksamen i ’Dansk, skriftlig fremstilling’ er er et sociokulturelt funderet casestudie der undersøger eksamensskrivning i kontekst. Afhandlingen er en antologi bestående af tre forskningsartikler om-handlende hver sit delstudie og en samlende kappe. Det tre artikler findes i antologiens midterdel og indrammes af tre indledende og to opsamlende kapitler.
Gennem såkaldt konstellationsanalyse af skriveordren som initie-rende for elevers skrivning, elevteksterne som svar på herpå og til sidst censorernes respons i form af en bedømmelse belyses først skriveordren så elevernes eksamensskrivning som social handling, fagdiskurs og tekst. Herefter vendes perspektivet mod censorernes vurderende respons på elevernes tekster og undersøger særligt cen-sorernes kvalitetsnormer sådan som de viser sig dels situeret i be-dømmelsen, dels refleksivt og mere generelt i fokusgruppesamtaler om kvalitet i eksamensskrivning.
Baggrunden for studiet er den aktuelle eksamenspraksis i folke-skolens niende klasse som bærer præg af foranderlighed, selvfølgelig-hed og underskud af viden. Foranderligheden gør sig gældende på mange niveauer, men afgørende er to forhold: For det første har af-gangseksamen inden for de sidste fem år ændret status fra frivillig prøve til high-stakes-eksamen eller højtspilseksamen som eleverne skal bestå for at have retskrav på ungdomsuddannelse. For det an-det er der parallelt hermed indført en ny bedømmelsespraksis med kun én bedømmer og deraf følgende lav reliabilitet og mangel på dia-log mellem censorer og undervisere. Eksamensskrivning sker altså i en kontekst som på én gang er alvorlig og usikker. Hertil kommer at både eksamen og skriveundervisning ifølge forskningen er omgærdet af selvfølgelighed, naturalisering og manglende refleksion. Og endelig savnes forskningsviden som kan kvalificere forståelsen af eksamens-skrivning som en særlig form for skrivning med en særlig kontekstu-alitet. Dette sociokulturelt funderede casestudie af eksamensskriv-ning som den udfolder sig i den beskrevne kontekst, søger blandt andet at råde bod på dette.
Det overordnede forskningsspørgsmål lyder – med elevperspekti-vet som udgangspunkt og en eksplorativ erkendelsesinteresse: Hvad kendetegner elevers eksamensskrivning som tekster i kontekst ved fol-keskolens afgangseksamen i ’Dansk skriftlig fremstilling’? Dette besva-res gennem tre underspørgsmål som repræsenterer hver sit delstu-die i det samlede projekt og behandles i hver sin forskningsartikel, samt et fjerde perspektiverende spørgsmål:
1. Hvad kendetegner skriveordren til FP9 ’Dansk, skriftlig fremstil-ling’ (iPrøven) som tekst i kontekst? Herunder: Hvordan kon-strueres faglighed i skriveordren? Og hvordan positionerer skriveordren sin indskrevne modtager som skrivende subjekt?
2. Hvad kendetegner elevbesvarelser ved afgangseksamen i skriftlig fremstilling 2017 som henholdsvis social handling, fagdiskurs og tekst fra globalt til lokalt niveau? Herunder: Hvilke tekstnormer kan udledes af elevteksterne? Og hvordan konstruerer eleverne sig selv som skrivere i tekstkulturen?
3. Hvilke kvalitetsnormer danner grundlag for danskcensorers be-dømmelse og udmøntede karakterer ved afgangseksamen i skrift-lig fremstilling? Herunder: Hvordan forstår censorer deres egen rolle i bedømmelsen? Og hvordan opfatter de elevskriverne?
4. Hvilke overvejelser giver disse studier anledning til, forsknings-mæssigt og i relation til den danske eksamenspraksis?
Forskningsspørgsmålet undersøges via et tekstetnografisk studie af en paradigmatisk case: Eksamen i Dansk, skriftlig fremstilling på Ca-seskolen d. 4. maj 2017. Det empiriske materiale omfatter dels na-turligt forekommende tekster i form af opgavemateriale og rammedo-kumenter samt 57 elevbesvarelser, dels forskergenererede tekster i form af think-aloud-bedømmelser og fokusgruppe¬samtaler med cen-sorer.
Projektet lægger sig i forlængelse af de studier i skrivekulturer og skriverudvikling som har fundet sted i projektet Faglighed og Skrift-lighed om end der er tale om et selvstændigt projekt. Endvidere trækkes tråde til norsk forskning i skriveprøver, især KAL-projektet om norsk afgangseksamen, og til svensk forskning i skriveprøver i gymnasium og grundskole. Teoretisk forankres studiet i nordisk og international literacy-forskning, og eksamensskrivning ses i et socio-kulturelt perspektiv som kontekstuelt forankret, udfoldet og udviklet i social interaktion. Med inspiration fra New Literacy Studies og an-tropologisk tekstvidenskab betragtes prøvesituationen som en litera-cy-hændelse hvis kultur- og situationskontekst sætter sig spor i tek-sternes struktur og konfiguration. Også bedømmerne og de kvalitets-normer de trækker på i deres vurderinger, fungerer i kontekst, og bedømmelsesresultaterne må forstås i lyset af dette.
En specifik analyseheuristik, den såkaldte Konstellationsmodel, er afhandlingens bærende stillads og samtidig en metodologisk pointe idet den gør det muligt at analysere eksamenskonstellationens litera-cy-hændelser i kontekst. Da denne aktuelt er præget af foranderlig-hed og potenseret alvor, har det været et væsentligt element i projek-tet at udvikle en metodologi som kunne favne både teksternes kon-tekstualitet og indbyrdes forbundethed og kompleksiteten i elevernes diskursive konstruktion af sig selv med henblik på at censor skal finde dem værdige til anerkendelse i tekstkulturen og dermed ud-dannelsessystemet og samfundet i bredere forstand.
Afhandlingens tre delstudier belyser tilsammen eksamen som skrive¬konstellation i kontekst. Første delstudie, artiklen ”En invitati-on man ikke kan afslå – analyse af afgangsprøven i skriftlig fremstil-ling med særligt fokus på skriveordren”, analyserer skriveordren som tekst og dermed ytring i Bakhtins forstand og dens positionering af elevskriveren. Fundene viser at skriveordren grundlæggende frem-træder flertydig på mange niveauer. Den tvinger implicit eleven til at agere i en kompleks og ambivalent kommunikationskontekst med dobbelte adressater og genreforventninger. Elevskriveren må dermed mestre dobbelte positioneringsstrategier som fx at signalere en fiktiv intentionalitet i tillæg til den umiddelbare: at bestå eksamen. Denne dobbelthed er imidlertid ikke ekspliciteret hvilket kan indebære en udfordring for især elever der ikke intuitivt forstår de skjulte tekst-normer.
Andet delstudie, artiklen ”At håndtere flertydighed under pres – elevskriveres tekstnormer og skriverselv ved folkeskolens afgangsek-samen i skriftlig fremstilling”, analyserer casens 57 elevbesvarelser, først ekstensivt som led i udvælgelsen af et intensivudvalg der heref-ter næranalyseres – blandt andet i relation til den bedømmelse de fik ved eksamen. Fundene viser her at teksterne repræsenterer en ud-præget mangfoldighed og kompleksitet, og sammenhængen mellem tekstmønstre og eksamenskarakter er relativt uklar. Dog belønnes multimodalt design og omhyggelig adressering af skriveordrens krav kun i begrænset omfang, mens verbaltekst i litterært inspireret stil anerkendes og delvist opvejer afvigelser fra eksplicitte krav. Endvide-re ser det ud til at have betydning for bedømmelsen hvorvidt elev-skriverne forstår at positionere sig i forhold til eksamensskrivningens dobbelte skriveformål. Delstudiets næranalyser identifi¬cerer fire for-skellige elevtilgange til eksamen som retorisk handling: strategisk kreativitet, umiddelbar narration, intuitiv iscenesættelse og kulturkom-petent kommunikation.
Tredje delstudie, artiklen ”Sig det med sprogblomster! Censorers kvalitetsnormer og positioneringer ved bedømmelsen af afgangsek-samen i skriftlig fremstilling”, undersøger censorernes kvalitetsnor-mer og positioneringer gennem de indekser herpå som viser sig i think-aloud-bedømmelser af et mindre tekstudvalg samt fokusgrup-pesamtaler. Fundene bestyrker en tidligere under¬søgelses kritik af at eksamenskaraktererne trods svag reliabilitet anvendes til elevsorte-ring. Mere specifikt finder studiet en dobbelthed i censorernes kvali-tetsnormer: skriveordre og vurderingskriterier forventes adresseret i elev¬teksterne, men det er ikke tilstrækkeligt. Censorerne tillægger det samtidig væsentlig betydning at eleverne imødekommer delvist indforståede kvalitetsnormer som ikke formidles eksplicit til elever og lærere. Der er tegn på et skrivefagligt fortolkningsfællesskab blandt censorerne og samtidig individuelle variationer som får stor betyd-ning i kraft af bedømmervariationen. Censorerne læser i nogen grad elevteksterne som metonymiske repræsentationer af elevskriverne, og de har tillid til at bedømmel¬sesordningen er velfungerende.
Fundene fra de tre delstudier samles efterfølgende og kondense-res i et forslag til modellering af eksamensskrivning som semiocy-hændelse. Modellen samler afhandlingens teoretiske inspirationskil-der og empiriske fund og anvendes til sidst eksemplificerende til ana-lyse af eleven Annas eksamen.
Overordnet betragter afhandlingen eksamensskrivning som en social handling og således en særlig genre i nyretorisk forstand. Der argumenteres teoretisk for at netop det sociokulturelle perspektiv og metodologiske deltagerfokus som først privilegerer elevperspektivet og siden censorperspektivet, bidrager med vigtig viden til supplement af den mere udbredte psykometriske forskning i skriveprøver. Af-slutningsvis diskuteres udvalgte fund i relation til den aktuelle dan-ske eksamensordnings status som højtspilseksamen i en bedømmel-sesordning med lav reliabilitet og et fortsat behov for forskning samt forskningsinformeret revision af eksamenspraksis.