Forretningsmodeller på det danske podcastmarked

I dette paper præsenterer vi resultaterne af den første videnskabelige analyse af forretningsmodeller på det danske podcastmarked. De senere år har været præget af økonomisk og strukturel konsolidering på podcastmarkedet, hvor internationale aktører som Spotify og Amazon opkøber produktionsselskaber og lancerer podcasts på deres streamingtjenester, og i Danmark har Podimo siden 2019 udgjort en infrastruktur for betaling til podcastere. Samtidig har markedet udvidet sig, idet der udgives flere og flere podcasts, og flere og flere lytter til podcasts – og dem, der lytter, lytter mere (Slots- og Kulturstyrelsen, 2020). Der tegner sig imidlertid et billede af et podcastmarked, som på den ene side er i vækst, men som på den anden side har den grundlæggende udfordring, at hverken producenter eller udgivere synes at have identificeret, hvordan podcasts gøres til ”a commercial productive practice and a medium for mass consumption” (Bonini, 2015: 22). Den forskningsmæssige interesse i podcasts’ forretningsmæssige dimension synes imidlertid at være særdeles begrænset, idet fokus altovervejende har været på indhold og æstetik (se dog Berg, under udgivelse). Med dette paper tager vi dog et skridt i retning af at udfylde denne forskningsmæssige ”hvide plet”, idet vi kortlægger det samlede danske podcastmarked og dets forretningsmodeller. Vort forskningsspørgsmål er: Hvilke forretningsmodeller findes på det danske podcastmarked, og hvordan fordeler de sig på tværs af forskellige typer af aktører? Der er således tale om en overvejende deskriptiv undersøgelse, som skal danne grundlag for videre forskning (á la Cook, Geels & Bakker, 2016). Vor foreløbige resultater viser, at det danske podcastmarked består af omtrent 2.500 podcasts. Disse podcasts udgives af såvel offentlige som private aktører. For den offentlige del har vi først og fremmest ”public service-institutioner” (såsom Danmarks Radio og Radio 4), men også andre offentlige institutioner som f.eks. biblioteker og universiteter. Nogle af sidstnævnte fungerer ligeledes som kunder for de private aktører, som udgør et mellemlag af professionelle podcastbureauer, som hverken er ”glade amatører” eller store organisationer (eksempelvis Heartbeats og Kontekst & Lyd). De private aktører tæller også uafhængige podcastere (eksempelvis ”Her Går Det Godt” og ”Fries Before Guys”), der blandt andet er begyndt at levere indhold til podcastplatformene (eksempelvis Podimo), der udgiver eksklusivt indhold bag en betalingsmur. Undersøgelsens empiriske data består af besvarelser af spørgeskemaer, som er udsendt til alle aktive danske podcastproducenter og -udgivere. I spørgeskemaet spørger vi til indtægtsstrømme, økonomisk performance og forretningsmæssige ambitioner, og på baggrund af de indkomne svar vil vi analysere podcasts som et forretningsmæssigt fænomen. Ved indsendelsen af dette abstract er dataindsamlingen uafsluttet, hvorfor dataene af åbenlyse årsager endnu ikke er analyseret. Undersøgelsen vil bidrage med ny viden på to punkter: For det første udgør forarbejdet til spørgeskemaundersøgelsen den første videnskabelige kortlægning af det samlede danske podcastmarked (se dog Ziengs, 2019, for et lignende bidrag). For det andet kan vi på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen analysere og aftegne den forretningsmæssige situation på det danske podcastmarked. Litteratur:Berg, F. S. (under udgivelse). The Tension between Podcasters and Platforms: Independent Podcasters’ Experiences of the Paid Subscription Model. Creative Industries Journal.Bonini, T. (2015). The ‘Second Age’ of Podcasting: Reframing Podcasting as a New Digital Mass Medium. Quaderns del CAC, 41 (XVIII), s. 21-30.Cook, C., Geels, K., & Bakkers, P. (2016). Hyperlocal Revenues in the Uk and Europe. Mapping the road to sustainability and resilience. Nesta.Slots-og Kulturstyrelsen. (2020). Radio og podcast 2020. Slots- og Kulturstyrelsen.Ziengs, E. (2019). Dansk Podcast Analyse: Bagom Danske Podcastere. Nochmal.