Abstract
KiU-følgeforskningsprojektet fokuserer på et helt centralt aspekt i KiU og i efter- og videreuddannelse af lærere i det hele taget. Nemlig forholdet mellem uddannelsesindsats og ’spor’ af denne indsats i de deltagende læreres praksis. Både de teoretiske og de empiriske studier i projektet viser, at der er tale om et ganske komplekst forhold. Såvel ideen om ’overførsel’ af uddannelsesindsats til professionspraksis, som blikket på læreres praksis kalder på nuancerede og sensitive tilgange og forståelser - også når det gælder evaluering af KiU-indsatsen og andre uddannelsestiltag, der har en sammenkædning af uddannelse og praksis som omdrejningspunkt. Der er således behov for udvikling af evalueringsdesign for praksisintegrerende uddannelsestiltag.
Videnskabende og anvendelig uddannelsesevalueringer må trække på en genstandsforståelse, der er virkelighedsnær, hvilket i denne sammenhæng vil sige kompleks. Læsninger af operationaliseringerne af KiU evalueringsdesignet samt løbende drøftelser med KiU-taskforcegruppen peger på et behov for en grundlæggende gentænkning og -udformning af dette evalueringsdesign og de indbyggede operationaliseringer. En gentænkning, som i højere grad repræsenterer en overensstemmelse mellem genstandsfeltets kompleksitet på den ene side og evalueringsdesign på den anden. I den nuværende situation er der således risiko for at validiteten i evalueringsarbejdet er problematisk og at udbyttemålingen ikke i tilstrækkelig grad beskriver omfang og art af lærernes udbytte af uddannelsen. Dette behov for opmærksomhed på KiU-evalueringen aktualiseres ydermere af, at uddannelsesevalueringerne danner afsæt for både vurderinger og tiltag på såvel rekvirent- som udbyderside.
Videnskabende og anvendelig uddannelsesevalueringer må trække på en genstandsforståelse, der er virkelighedsnær, hvilket i denne sammenhæng vil sige kompleks. Læsninger af operationaliseringerne af KiU evalueringsdesignet samt løbende drøftelser med KiU-taskforcegruppen peger på et behov for en grundlæggende gentænkning og -udformning af dette evalueringsdesign og de indbyggede operationaliseringer. En gentænkning, som i højere grad repræsenterer en overensstemmelse mellem genstandsfeltets kompleksitet på den ene side og evalueringsdesign på den anden. I den nuværende situation er der således risiko for at validiteten i evalueringsarbejdet er problematisk og at udbyttemålingen ikke i tilstrækkelig grad beskriver omfang og art af lærernes udbytte af uddannelsen. Dette behov for opmærksomhed på KiU-evalueringen aktualiseres ydermere af, at uddannelsesevalueringerne danner afsæt for både vurderinger og tiltag på såvel rekvirent- som udbyderside.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | nov. 2016 |
Antal sider | 1 |
Status | Udgivet - nov. 2016 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Kompetenceløft i undervisningen
- evaluering
- kompleksitetsteori
- praksisintegrerende uddannelse