Abstract
Børn møder verden. Ikke bare en gang imellem, men hele tiden. I skolen, i familien, i fritiden, ja, næsten uafbrudt fyldes børn af indtryk, glimt og oplevelser fra deres omverden. Samtidig bestræber skolen sig på at vende børnenes blik i en bestemt retning, så det de møder i skolen ikke bliver tilfældigt.
Men hvad vil der ske, hvis skolen løsner tøjlerne en smule og giver plads til børnenes egne erfaringer, ikke kun de erfaringer, som de gør sig i mødet med et fagligt stof, men også de erfaringer, som de har med sig fra deres liv udenfor de formelle læringssammenhænge? Kan disse erfaringer finde en plads indenfor skolens ramme – og hvordan vil det overhovedet være muligt at kan gribe arbejdet an?
Disse spørgsmål forfølges i artiklen her, idet der trækkes på perspektiver fra den filosofiske æstetik, hermeneutiske fænomenologi og fra praksisfeltet filosofi med børn, som vinder stadig mere frem herhjemme.
Men hvad vil der ske, hvis skolen løsner tøjlerne en smule og giver plads til børnenes egne erfaringer, ikke kun de erfaringer, som de gør sig i mødet med et fagligt stof, men også de erfaringer, som de har med sig fra deres liv udenfor de formelle læringssammenhænge? Kan disse erfaringer finde en plads indenfor skolens ramme – og hvordan vil det overhovedet være muligt at kan gribe arbejdet an?
Disse spørgsmål forfølges i artiklen her, idet der trækkes på perspektiver fra den filosofiske æstetik, hermeneutiske fænomenologi og fra praksisfeltet filosofi med børn, som vinder stadig mere frem herhjemme.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Kvan |
Vol/bind | 40 |
Udgave nummer | 118 |
Sider (fra-til) | 80-90 |
Antal sider | 11 |
ISSN | 0107-4016 |
Status | Udgivet - 2020 |
Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- Børn og unge
- Læring, pædagogik og undervisning