Fra erhvervsevne til arbejdsevne: om førtidspension og fleksjob. Rapport om et forsknings- og udviklingsprojekt

Rapporten belyser hovedlinjerne i udviklingen af reglerne om førtidspension fra 1990 til 2013 med særlig vægt på ændringen af tildelingskriteriet fra erhvervsevne til arbejdsevne.

Projektet har taget udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål:
Hvilke karakteristika ses der i ændringerne i tildelingskriterierne for førtidspension fra 1990 til 2013?
Hvilke motiver kan der identificeres bag ændringerne, og hvilken rolle spiller paradigmeskiftet i den generelle social- og beskæftigelsespolitik i denne sammenhæng?
Rapporten konkluderer bl.a. at begrebet selvforsørgelse har skiftet indhold, så det i dag også omfatter beskæftigelse i ned til få timer om ugen i fleksjob med en permanent offentlig ydelse som tillæg til lønindtægten. Skiftet fra manglende erhvervsevne til dokumenteret arbejdsevne som kriterium for tilkendelse af førtidspension er et helt centralt omdrejningspunkt for denne udvikling. Beslutningen om at indføre et nyt kriterium for tilkendelse af førtidspension blev truffet i 2000 på baggrund af et længere forarbejde. Det dominerende motiv til at igangsætte en proces vedrørende førtidspension var et ønske om at bremse stigningen i antallet af tilkendelser. Der bredte sig en opfattelse af, at det medicinske kriterium og lægernes dominans i bedømmelsesprocessen var en væsentlig årsag til udviklingen. Der blev argumenteret for, at der hermed blev lagt alt for stor vægt på personens begrænsninger i stedet for på ressourcerne. Arbejdsevnebegrebet blev derfor indført i et forsøg på i højere grad at fokusere på ressourcer frem for begrænsninger. Der vil ofte være et stort spring fra arbejdsevnen hos en person, der kunne komme i betragtning til pension efter de tidligere regler, og de krav, der skal opfyldes i et helt almindeligt job på det åbne arbejdsmarked. Men her åbnede fleksjobordningen nogle muligheder, som fik stor betydning for indretningen af den nye pensionslov. Med fleksjob blev der etableret en ”mellemposition” mellem ordinær arbejdsmarkedstilknytning og permanent offentlig forsørgelse i form af arbejdsmarkedstilknytning med offentligt tilskud. Tilskudsreglerne for fleksjob kom dermed også til at definere, hvem der tilhørte den naturlige målgruppe for førtidspension.
Reformen, som trådte i kraft i 2013, ændrer ikke grundlæggende ved kriterierne for at kunne få førtidspension. Men til gengæld skete der store ændringer af fleksjobordningen. Og eftersom målestokken for arbejdsevne siden 2003 var knyttet tæt til fleksjobkonstruktionen, var det ensbetydende med, at der i praksis var store konsekvenser for mulighederne for at få førtidspension. I forbindelse med den seneste reform er arbejdsevnebekendtgørelsen ophævet, og der findes således ingen landsdækkende definitioner af, hvordan arbejdsevne skal vurderes eller fortolkes. Der er altså sket en deregulering på området, som efterlader et stort rum for kommunale skøn.