Fra flertydighed til fokus. Aktionsvidenskabelig organisationsudvikling mod styr-ket tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn.

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Afhandlingen er baseret på et empirisk projekt med formål om at aktivere uudnyttede potentialer i tværprofessionelt samarbejde om tre- til seksårige børn i udsatte positioner. Fokus er på samarbejdet mellem dagtilbud og socialforvaltning. Projektet er designet som en organisationsudvikling, og der er således tale om en aktionsvidenskabelig metodologi. Projektet foregår i en mellemstor dansk landkommune. Projektet involverer pædagoger
fra daginstitutioner, socialrådgivere fra socialforvaltningen og ledelse placeret både centralt og lokalt. En kommune betragtes som en ’human services’ organisation. Der er 18 daginstitutioner i kommunen. Daginstitutionerne er fordelt over hele kommunen og varierer med hensyn til størrelse og antal af børn og medarbejdere. Familiesektionen består af i alt 18 socialrådgivere, som alle er fysisk placeret på rådhuset. Det betyder, at et stort antal professionelle fra forskellige professioner skal samarbejde over store fysiske afstande. Den primære målgruppe er organisationens medlemmer, dvs. den ledelsesmæssige styregruppe samt de professionelle, der arbejder med den udvalgte målgruppe af børn. De udgør tilsammen organisationen, og projektets omdrejningspunkt. Ledelsesgruppen består af Familiechefen, dagtilbudschefen, leder af familiesektionen, leder af sundhedsplejen, leder af dagplejen, leder af pædagogisk psykologisk rådgivning og organisationens tværfaglige
konsulent. Den sekundære målgruppe er børn i alderen 3-6 år. Det er børn i en socialt og følelsesmæssigt udsat position. Det er børn, som udviser vanskeligheder med at fastholde alderssvarende stabil, følelsesmæssig og relationel interaktion og kommunikation med andre børn og voksne. Børn med diagnoser og gennemgribende udviklingsforstyrrelser er ikke en
del af målgruppen.
Afhandlingen bygger på Developmental Evaluation samt participatorisk og pragmatisk aktionsforskning. Developmental Evaluation er en langsigtet og gentagen proces med henblik på organisationsudvikling og -forbedring. Tilgangen er innovativ, fordi den betinger, at den organisatoriske udviklingsproces bestandigt er baseret på data indsamlet i organisationen.
Data implementeres således i udviklingsprocessen, hvis mål er at udvikle og styrke tværprofessionelt samarbejde. Indenfor den participatoriske aktionsforskningstilgang ses begrebet om deltagelse. Deltagelse benyttes til at sikre, at forsknings- såvel som udviklingsproces baseres på forskellige faglige og ledelsesmæssige perspektiver i organisationen. Tværprofessionelt samarbejde er udviklet på baggrund af et dialektisk samspil af forskellige
typer af viden fra forskellige professionelle perspektiver på forskellige organisatoriske niveauer. Et særligt udgangspunkt er de professionelle, som hver dag arbejder med børn og familier. Forskerens rolle er i første omgang bl.a. at indsamle data, organisere, kondensere og præsentere indholdet af disse data til organisationen. Denne konstruktion af viden har jeg valgt at betegne ’applicerbar-viden’. På baggrund af data sker en fælles konstruktion af
mening mellem forsker og organisation. Denne proces skal understøtte de organisatoriske handlinger, som organisationen planlægger at udføre for at styrke det tværprofessionelle samarbejde. I anden omgang tilskrives data mening og værdi gennem en behandling og bearbejdning af teoretisk funderede analyser såvel som en sammenholdning med anden relevant forskningsbaseret viden. Denne proces konstruerer en type af viden, jeg har valgt at kalde ’generaliserbar-viden’. Denne type af viden er skabt af forskeren alene. ’Generaliserbar-viden’ er rettet mod andre praksisfelter samt det øvrige forskningsfelt.
Afhandlingen består af en review-artikel og tre empiriske artikler. De tre empiriske artikler fremstiller hver et organisatorisk niveau i relation til udviklingen af tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn: et organisatorisk, et ledelsesmæssigt og et monofagligt
niveau.
Review-artiklen har titlen “Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn og unge – et kort over landskabet af forskningsbaseret viden”. Artiklen konkluderer bl.a., at tværprofessionelt samarbejde som begreb såvel som fænomen i praksis er forskelligartet. Samarbejdets udførelse er omfangsrig. Tværprofessionelt samarbejde er kontekstuelt bundet i relation til national kontekst, type af organisation, typer af professioner samt professionernes opgaver og kompetencer. Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn er at betragte som en fælles ide med mange former og udtryk. Artiklen konkluderer desuden, at der findes centrale faktorer knyttet til ledelse og
organisation, som har indflydelse på tværprofessionelt samarbejdes udførelse og ramme. Der blev ikke under arbejdet med artiklen fundet studier, der direkte undersøger eller udvikler på den organisatoriske og ledelsesmæssige ramme for samarbejdet. Det betyder, at det er uklart, hvordan ledelse og organisation direkte påvirker udviklingen af samarbejdet.
Artikel nummer to har fået titlen “Opening up the Black Box of Multidisciplinary Collaboration: Crossing Organizational Boundaries between Day Care and Social Services”. Artiklen har fokus på, at tværprofessionelt samarbejde i ’human services’ organisationer synes at være en ”sort boks”. Fra et organisationsperspektiv har artiklen som mål at åbne denne sorte boks om tværprofessionelt samarbejde. Det sker gennem et fokus på de potentialer
og udfordringer, som er relateret til at praktisere tværprofessionelt samarbejde.
Artiklen konkluderer, at tværprofessionelt samarbejde er knyttet til organisationskultur, såvel som organisatorisk alignment. Der er et stort potentiale i at forstå tværprofessionelt samarbejde fra en organisatorisk vinkel, og et særligt et potentiale i at fokusere på ledelse centralt såvel som lokalt. Et andet potentiale ligger i en re-konfiguration af positionerne mellem professionerne og familie. Et tredje potentiale handler om at sikre, at den organisatoriske udvikling tager sit udgangspunkt i de lokale udfordringer, sådan som de opleves af de professionelle, der arbejder direkte med børn og familier. Det kræver, at ledelsen åbner øjnene for de specifikke og lokale udfordringer i tværprofessionelt samarbejde, som det opleves af de involverede professionelle. Endelig konkluderer artiklen, at det er nødvendigt med en klar og fælles definition og forståelse af tværprofessionelt samarbejde. Forståelsen har store konsekvenser for den måde, samarbejdet praktiseres på.
Den tredje artikel har titlen “From management to leadership: A shift towards understanding the organizational complexity of multidisciplinary collaboration.” Målet med artiklen var at undersøge et ledelsesperspektiv igennem den organisatoriske udviklingsproces med at rammesætte og styrke tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn. Artiklen konkluderer, at tværprofessionelt samarbejde ikke kan forstås udenfor den organisatoriske
og ledelsesmæssige kontekst, hvori den forekommer. Artiklen viser, hvordan
ledelsen gradvist forstår kompleksiteten i tværprofessionelt samarbejde, hvor forhandlinger om forståelsen af begreb og fænomen foregår sideløbende med, at ledelsen skifter perspektiv fra et distanceret til et involveret. Det konkluderes, at tværprofessionelt samarbejde ikke kun kræver ledelse, det kræver også lederskab. Tværprofessionelt samarbejde introduceres som en ny ledelsesmæssig opgave og kompetence.
Den sidste og fjerde artikel bærer titlen “When children at risk become invisible in the everyday life of day care”. Fokus for artiklen er den monofaglige praksis i daginstitutioner omkring opsporing og identifikation af udsathed hos børn – og ikke mindst den underliggende professionelle analyse – som udgangspunkt for tværprofessionelt samarbejde. Artiklen konkluderer, at når børn bliver usynlige i den daglige praksis i daginstitutioner, så påvirker det ikke kun den pædagogiske indsats, disse børn modtager. Det påvirker også den tværprofessionelle indsats i forhold til barn og familie. Artiklen peger på, at organisationens kultur med sandsynlighed rammesætter en ustruktureret opsporing af udsathed
hos børn. Det betyder, at opsporing synes at foregå som en intuitiv analyseproces baseret på en ikke-bevidst selektion af information. Afslutningsvist konkluderer artiklen, at der er et stort potentiale i at udvikle en organisationskultur og rammesætning, som understøtter og motiverer en mere stringent og struktureret praksis såvel som en mere analytisk drevet
proces, når det kommer til opsporing af og hjælp til udsathed hos børn og familier.
Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn er et kontekstafhængigt begreb og fænomen. Forståelsen af tværprofessionelt samarbejde som begreb såvel som praksisfænomen er at betragte som en fælles ide med mange former og udtryk. Forståelsen af tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn betinger udførelsen af det.
Tværprofessionelt samarbejde er knyttet til organisationskultur samt organisatorisk alignment. Når en kompleks opgave som tværprofessionelt samarbejde bliver alles ansvar, bliver det let ingens ansvar. Tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn kræver ikke kun ledelse, det kræver også lederskab. Et centralt aspekt er at placere mere eksplicit ansvar for tværprofessionelt samarbejde hos den lokale, faglige leder. Følgende uudnyttede potentialer i praksisfeltet er der endnu ikke draget nytte af:
Der er et uudnyttet potentiale i, at ledelse og medarbejdere i den lokale kontekst har en tydelig, konkret og fælles terminologi omkring tværprofessionelt samarbejde om udsathed hos børn. Det må være klart, hvordan man forstår begrebet. Dernæst må det være klart, hvordan det i praksis skal udøves af hvem og hvornår.
Der er et uudnyttet potentiale i at understøtte en organisatorisk alignment mellem organisationskulturen om tværprofessionelt samarbejde og målet om et styrket tværprofessionelt samarbejde. Det kræver en organisatorisk formalisering af samarbejdet og alignment mellem professionerne
Der er et uudnyttet potentiale i at ansvarliggøre en faglig leder for systematik i opsporing af udsathed hos børn, initiering af tværprofessionelt samarbejde samt afholdelsen af det tværprofessionelle møde
Der er et uudnyttet potentiale i at betragte tværprofessionelt samarbejde som en særlig ledelsesopgave, der kræver særlige ledelseskompetencer
Der er et uudnyttet potentiale i at skabe en organisationsstruktur omkring en mere systematisk og dokumenterende praksis såvel som en mere analytisk drevet opsporing og vurdering af udsathed i daginstitutioner
OriginalsprogDansk
KvalifikationDoktor i filosofi
Bevilgende institution
Vejledere/rådgivere
  • Kristensen, Ole Steen, Vejleder, Ekstern person
StatusUdgivet - 2015

Emneord

  • Socialt arbejde og sociale forhold
  • Børn og unge
  • Ledelse, organisationsudvikling og innovation

Citationsformater