Fra seminarium til skole: en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelse af lærerarbejde

Denne afhandling undersøger nye lærere og deres oplevelser med lærerarbejde det første år i skolen. Afhandlingen bærer titlen ”Fra seminarium til skole – en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæ-reres oplevelser af lærerarbejde”. Undertitlen peger mod de metodiske grund-lag, som afhandlingen har baseret sig på. Det ene af de to grundlag udgøres af grounded theory, som har sin oprindelse hos Barney G. Glaser og Anselm L. Strauss. Den tidlige grounded theory diskuteres grundigt og sammenstilles med forskellige, senere positioner indenfor grounded theory, herunder Kathy Charmaz og senere metodologiske værker af Strauss og Glaser. Fænomenografi udgør den anden metodologiske del af afhandlingen. Fænomenografi er i afhandlingen defineret som “ … research which aims at description, analysis, and un-derstanding of experiences; that is, research which is directed towards experimental description”. Denne definition er formuleret af Ference Marton og understreger at fænomenografien er optaget af beskrivelser af menneskers oplevelser, hvad an-går udvalgte sociale fænomener og samtidig at udpege variationer inden for disse sociale fænomener. Fænomenografi fokuserer på beskrivelser af disse oplevelser og ikke direkte på oplevelserne i sig selv. I afhandlingen er der fore-taget en række fænomenografiske interviews med nye lærere i løbet af deres første år i skolen med henblik på at indfange deres oplevelser af lærerarbejde.

Det empiriske materiale, der er analyseret gennem afhandlingen stammer fra flere forskellige steder og er blevet indsamlet over en længere periode. Mate-rialet består af fænomenografiske interviews med 13 nyansatte og nyuddannede lærere, 4 skoleledere, observationer og feltnoter. Desuden har jeg fulgt et kommunalt initiativ med nye lærere på kursus i en sjællandsk kommune, hvor jeg fik muligheden for at diskutere nye læreres hverdagsproblemer i skolen.
Afhandlingen er skrevet ud fra to forskningsspørgsmål. Det første forsknings-spørgsmål lød: ”Hvordan oplever nyuddannede lærere det at være nyansat i skolen? Hvordan oplever de muligheder og barrierer for at udfolde deres intentioner om lærerarbejde”? Det andet forskningsspørgsmål adresserede adgangsproblematikker i forhold til forskning i skolen og lød: ”Hvordan kan man få adgang til og hvordan skal man forstå skolens hverdagspraksisser”? Gennem afhandlingen er begge spørgsmål blevet diskuteret både teoretisk og via gennemarbejdet og analyseret empiri.

Det første forskningsspørgsmål diskuterede professionsspørgsmålet og lærerarbejdet ud fra et oplevelsesperspektiv. I forbindelse med diskussioner om adgang benyttede jeg begrebet åben-lukkethed til at beskrive skolen og angreb adgang på to niveauer. Her var både tale om den faktiske, fysiske adgang til en
skole, når man dukker op på matriklen og går omkring og ser, hvad der sker. I
afhandlingen vises at der det mest af tiden ikke sker noget – der er rig mulighed
for at gå omkring, med mindre man italesætter sin intention med at være
der. Til eksempel er jeg på besøg på en skole for at lave et interview, og mens
jeg venter, får jeg ideen at tage et billede af en dør til et klasseværelser. Dette
viste sig imidlertid vanskeligt, og jeg fik involveret det mest af skolen administrative personale – før jeg fik lov til at tage billedet. Jeg har i afhandlingen
desuden diskuteret adgang som det at få adgang til at lave empirisk arbejde på
en skole.

Gennem en funderet analyse af det empiriske materiale endte jeg op med et
sæt af kategorier eller beskrivelser, som viste sig særlig væsentlige eller tilstede i
arbejdet med at beskrive nye læreres oplevelse af lærerarbejdet. Disse var:
 Garvethed
 Historier og kollegarelationer
 Undervisning og læring
 Glæder & udbrændthed
 Vi ska’ ha’ vikar! Nye læreres syn på egen rolle
 Hvem er jeg, hvor er jeg?

Vejen mod garvetheden og kollegarelationer viste, at nye lærere udvikler strategier for at suge erfaring til sig. Dette kunne eksempelvis udfolde sig ved at
nye lærere assisterer eller observerer mere erfarne kolleger. Eller der kunne
være tale om systematisk indsamling af materialer fra kolleger, man vurderede
som gode undervisere – og man kunne bruge tid sammen med erfarne lærer
om morgenen, i pauser eller ved diverse sociale arrangementer efter arbejdstid.
Undervisning og læring viste, hvordan nye lærer forstå undervisning og elevernes
læring. I afhandlingen vises at nye lærere ser undervisning som et værn
mod uro i klassen. God undervisning har rolige elever som sit resultat. Mislykket
undervisning får eleverne til at være urolige og larme. De empiriske analyser
viste desuden, at de nye lærere er usikre på, hvad der skal til for at et undervisningsforløb lykkes eller mislykkes. Undervisning er på den måde en
kampplads, der både rummer muligheder for succes og for fiasko. Fra materialet kunne vises, at eleverne fremstilles af lærerne som små lamper, der lyder op, når noget var interessant i klassen – og slukker ned, når noget bliver mere kedeligt. En oplyst lampe er en elever, der har lært noget væsentligt som han/hun finder interessant og givende.

I forhold til kategorien glæde og udbrændthed viste de empiriske analyser, at interaktionerne med eleverne i klassen er den primære kilde til følelsen af at slå til som lærer. På den anden side viste analyserne samtidig, at det også er ho-vedkilden til udbrændthed, frustration og overvejelser om at stoppe. Under-visning må i lyset heraf forstås som en kompleks affære, men samtidig også som en meget ambivalent størrelse. Nye lærere påskønner gode undervis-ningssituationer med deres elever – og de gør det med en viden om, at det samtidig er et farligt rum at høste disse gode oplevelser i. Ydermere viste de empiriske fund at nye lærere evaluerer undervisningens succes på baggrund af eleverne reaktioner herpå – ofte i form af en umiddelbar reaktion i form af kunne lide/kunne ikke lide. De viste samtidig, at nye lærere var usikre på, hvad der er eller kan være udslagsgivende for at en undervisning bliver en succes eller ej.
Undervejs i de interviews, der blev foretaget, spurgte jeg de nye lærere, hvad der ville ske, hvis de lagde sig syge for en dag eller for en længere periode. Ikke for at undersøge de enkelte skolers foranstaltninger ved sygdom, men for at få viden om, hvordan de nye lærere forstod deres egen rolle i hverdagen. Det blev tydeligt, at nye lærere har en intention med deres lærerarbejde. Der undervises ikke for sjov – og aktiviteterne er for væsentlige og vigtige til at de blot kan blive overladt til forskellige voksne, der kommer og går i klassen. Materialet viste forskellige former for planlægnings- og foranstaltningsgrader ved sygdom, men det at overlade klassen til en vikar i 14 dage, ville kræve en del planlægning fra sygesengen. Nogle aktiviteter skulle afsluttes, andre startes op. Og dette kunne ikke vente til den nye lærer kom tilbage igen – så det måtte ordnes og lægges til rette for en vikar i mere eller mindre detaljeret grad.

Hvem er jeg, hvor er jeg? viste nye læreres tanker om det at blive eller forlade pro-fessionen. Forskning viser, at mange nye lærere overvejer at forlade professio-nen i løbet af den første tid. Ingen af de lærere, der medvirkede i interviews til denne afhandling havde dog disse overvejelser. Det betød dog ikke, at deres lærerhverdag var en succes hele tiden. I hverdagen på skolen lærte de løbende i samværet med elever om deres egne grænser, brugen af humor og hvad det er muligt at sætte i gang med hvilke klassetrin.

Undervejs mens jeg foretog de fænomenografiske interviews, stødte jeg også ind i en række situationer på skoler, som jeg valgte at præsentere som to empi-riske tilløb. Disse gav jeg overskrifterne ”accidental empiri” og ”nye lærere på kur-sus”.
Den empiri som jeg giver etiketten accidental, er kendetegnet ved, at den bevæ-ger sig på grænsen for, hvad der normalt anses for legitimt for forskere at be-nytte. Der kan være tale om situationer som opstår, mens man er på et sted med et helt andet formål – og derpå udfolder der sig nogle situationer lige for-an en, som man ikke når at forberede sig på. Ventesituationer på lærerværel-ser, hvor man overhører samtaler mellem lærere om elever og adfærd er et ek-sempel, der er taget med i afhandlingen. De situationer der opstod af acciden-tal karakter, og som har en særlig udsigelseskraft ift forskningsspørgsmålene, er analyseret i afhandlingen, da de har kunnet bidrage til undersøgelsen af sko-len som en særlig organisation.

Lærere på kursus var et initiativ i en midtsjællandsk kommune, som jeg fulgte, hvor nye lærere fulgte en kursusrække over det første år. Det empiriske mate-riale, jeg fik med herfra viste, at nye lærere har et stort behov for rum til at diskutere og dele hverdagens erfaringer med andre nye lærere. Samtidig viste initiativet også, at det at placere nyuddannede, nyansatte lærere ’tilbage på sko-lebænken’ var uhensigtsmæssig. De nye lærere ønskede ikke at optræde i rollen som studerende igen, hvor man i gruppearbejde tale om nogle arbejdsspørgs-mål til en tekst, som en underviser delte ud.

Lærerarbejde er komplekst arbejde og denne afhandling viser, at der er mange måder at være ny lærer på. Nye lærere oplever forskellige problemer og similære problemer – ikke nødvendigvis i en særlig rækkefølge eller på et bestemt tidspunkt. Det første år – sådan blev det også formuleret af de nye lærere, som jeg interviewede – er noget man ’skal igennem’. Når man er ’kommet ud på den anden side’ (hvilket for nogle lærer ikke nødvendigvis tager et år og for andre igen måske tager mere end det), kommer man ud stærkere og klogere. De empiriske analyser understøttede det, at det første år i skolen for nye lærere er ’a period of survival but also one of discovery’ som uddannelsesforkseren Michal Hubermann har formuleret det.