Frisættelse til fællesskabet? – om samarbejdet mellem forvaltning og skole

Med udgangspunkt i frikommuneforsøg er folkeskoler i to danske kommuner blevet fritaget for omfattende regler om undervisningens indhold og omfang. Men hvad betyder frisættelsen for samarbejdet mellem forvaltning og skoler, når ambitionen er at frisætte skolen fra forvaltningsstyring – og derved give skoleledelsen nye muligheder for skabe den skole, de finder bedst? Samarbejdet i skolen har potentiale til at bidrage til kobling mellem de professionelles praksis og elevers læring under særlige betingelser (Krøger, 2021). Det gælder også for forvaltningens samarbejde med skolen, hvor den lokale skole nu i højere grad end forvaltningen bliver initiativtager til praksisudviklende indsatser. En skoleledelse, der frisættes fra forvaltningsstyring, bliver om muligt endnu mere kompleksitetsbelastet, da den skal styre endnu mere – og det frisættende kan på paradoksal vis blive mere begrænsende og bindende. Artiklen konkluderer på baggrund af analysen, at hvis forvaltningens og skolens fælles ærinde er at forbedre undervisningspraksis og dermed øge elevernes læringsudbytte skal samarbejdet mellem dem bygge på tre sammenhængende perspektiver; at der sættes retning for samarbejdet, at parterne holder hinanden professionelt ansvarlige og at parterne interesserer sig insisterende for hinandens praksis. Artiklen bidrager med opmærksomhedspunkter for forvaltninger og skoleledelsers samarbejde om elevernes læringsudbytte i lyset af en frisættelsesdagsorden, hvor opmærksomheden bør rettes imod at skolerne frisættes til fællesskabet, idet den komplekse opgave at drive skole ikke kan og skal løses alene.