Gaven der bliver til gift – om hvordan mistrivsel som generationsfortælling (også) er et giftigt magtgreb

Inspireret af Foucaults diskursanalyse af konstruktionen og internaliseringen af det individualiseret ’selv’ foretages en kritisk analyse af, hvordan tilskrivningen
af ’skrøbelighed’ og ’mistrivsel’ til ungdommen åbne for (omsorgsfulde) styrings- og disciplineringslogikker legitimeret i ambitioner om at støtte og uddanne til robusthed og trivsel blandt unge (Foucault, 1982). Kritisk diskurs-analyse af interview og workshop data foretaget med 22 gymnasieelever og 28 folkeskoleelever fordelt på to klasser. Data er valideret med udvalgte unge og efterfølgende er analyse- og fortolkningsarbejdet foretaget med deltagelse af to gymnasieelever som medforskere.
Studiet er designet som et involverende eksplorativt studie, hvor flere unge har bidraget til udviklingen af studiets fokus og analyser. Undersøgelsen af den diskursive-magt-analytiske tilgang udspringer f.eks. af interviews og workshops med de unge. I disse har flere unge været optaget af, hvordan diskursen om unge konsekvent undgår at beskrive de kompetencer og ressourcer, som
unge besidder i dag.

Introduktion
Ungdommen af i dag beskrives ofte som en generation i mistrivsel, hvor psykisk sygdom og symptomer på psykisk sygdom er udbredt. Stigningen i unges mistrivsel er veldokumenteret i flere undersøgelser (OECD, 2020;
Vedel Ankersen & (institution), 2011). På Center for Ungdomsforskning (CfU) ved Aalborg Universitet beskrives en ny form for udsathed ud over den klassiske socialt betingede udsathed (Katznelson et al., 2022a). Denne nye udsathed er udbredt i et omfang, som får Petersen (2019) til at hævde, at alle (unge) potentielt er udsatte (Petersen, 2019). Forklaringerne på den nye udsathed og den deraf følgende mistrivsel er ofte koblet med det tempofyldte præstationssamfund, som skaber et performance-pres uden plads til fordybelse eller enkelte fejldisponeringer (Katznelson et al., 2015, 2022b; Rosa, 2014, 2020) (Rosa 2021; Katzenelson mfl. 2019).
Formålet med dette kritiske diskursive studie er at undersøge unges oplevelser og reaktioner på, at de som generation tilskrives mistrivsel og skrøbelighed. Vi har et særligt blik for den appel til omsorg, som mistrivselsdiskursen frembringer. Ifølge Derridas perspektiv er denne appel en gave, der bliver til gift. Giften består af gensidighedsforventninger og disciplinering af roller samt
forventninger til, at unge hurtigt gennemfører uddannelsessystemet og tager et arbejde. Unge tilbagebetaler dermed for den omsorgsgave, de har modtaget. Generøsiteten fungerer som et virkemiddel for konstituering af magtrelationen, dels gennem disciplinering af unge som skrøbelige med hjælpebehov og dels gennem rolleforventninger, der indebærer gensidighed via arbejdsindsats, skattebetaling og stiftelse af familie – alt sammen aktiviteter, der skal bidrage til samfundsøkonomien.

Teoretisk baggrund
Inspireret af Foucaults diskursanalyse af konstruktionen og internaliseringen af det individualiseret ’selv’ foretages en kritisk analyse af, hvordan tilskrivningen af ’skrøbelighed’ og ’mistrivsel’ til ungdommen åbner for (omsorgsfulde) styrings- og disciplineringslogikker legitimeret i ambitioner om at støtte og uddanne til robusthed og trivsel blandt unge (Foucault, 1982).
I tillæg til Foucault anvendes Derridas dekonstruktion af gaven som en (ubetinget) foræring der skjuler, at gaven også er gift (Derrida, 1994). Giften består i gensidighedsforventninger og disciplineringer af roller og forventninger, hvor generøsitet og taknemlighed er virkemidler for konstituering af magtrelation og afhængighed.
Gavens dobbeltfunktion anvendes til at udfolde mistrivselsdiskursens paradokser, hvor der dels ikke er fokus på unges kompetencer og ressourcer og dels ikke er anerkendelse af de nye udfordringer og begrænsninger som unge skal levere på i det tempo- og præstationsorienteret samfund.

Metode
Kritisk diskurs-analyse af interview og workshop data foretaget med 22 gymnasieelever og 28 folkeskoleelever fordelt på to klasser. Data er valideret med udvalgte unge og efterfølgende er analyse- og fortolkningsarbejdet foretaget med deltagelse af to gymnasieelever som medforskere. Vi er her inspireret af Institut for Community Studies metode til samarbejde med unge som medforsker (“Peer Research in the UK”, u.å.)

Resultater
Mistrivselsdiskursens giftige magtgreb formuleres af flere unge gymnasieelever, som særligt finder det paradoksalt at unge presses til at præstere mere på kortere tid samtidig med at unge italesættes som skrøbelige.

Diskussion og konklusion
Studiet er designet som et involverende eksplorativt studie, hvor flere unge har bidraget til udviklingen af studiets fokus og analyser. Undersøgelsen af den diskursive-magt-analytiske tilgang udspringer f.eks. af interviews og workshops med de unge. I disse har flere unge været optaget af, hvordan diskursen om unge konsekvent undgår at beskrive de kompetencer og ressourcer, som unge besidder i dag. Samtidig er der en underkendelse af de politiske tiltag, der bidrager til præstationspres i samfundet, såsom reduktion af SU-muligheder og afkortning af kandidatuddannelser. Dette skaber en situation, hvor unges livsmuligheder og valgfrihed fremstilles som privilegier uden forståelse for, at det kan føre til tankemylder (oscillering), når alle alternativer skal afvejes, og
der ikke er plads til fejlvalg. Dette virker handlingslammende, især i et samfund, hvor individet holdes ansvarligt for sine valg.

Referencer
Derrida, J. (1994). Specters of Marx: The state of the debt, the work of mourning, and the New international. Routledge.

Foucault, M. (1982). The Subject and Power. The University of Chicago Press, 8(4), 777–795.

Katznelson, N., Dam Jørgensen, H. E., & Sørensen, N. U. (2015). Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel (1. udg). Aalborg Universitetsforlag.

Katznelson, N., Pless, M., & Görlich, A. (2022a). Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering: Om ny udsathed i ungdomslivet (1. udgave). Aalborg Universitetsforlag.

Katznelson, N., Pless, M., & Görlich, A. (2022b). Præsentation i ungdomslivet. I Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering: Om ny udsathed i ungdomslivet (1. udgave, s. 109–136). Aalborg Universitetsforlag.

OECD. (2020). How’s Life? 2020: Measuring Well-being. Organisation for Economic Co-operation and Development. https://www.oecd-ilibrary.org/economics/how-s-life/volume-/issue-_9870c393-en
Peer research in the UK. (u.å.). The Young Foundation. Hentet 4. juni 2024, fra https://www.youngfoundation.org/our-work/publications/peer-research-in-the-uk/

Petersen, A. (2019). Alle er potentielt udsatte. I Ny udsathed i ungdomslivet—11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge (1. udgave). Hans Reitzel.

Rosa, H. (2014). En teori om social acceleration. I Morten Visby (Overs.), Fremmedgørelse og acceleration (1. udgave, s. 17–58).
Rosa, H. (2020). Verden som aggressionspunkt. I H. Sander (Overs.), Det ukontrollerbare (10. oplag, s. 19–22). Eksistensen.

Vedel Ankersen, P., & (institution), F. og K. (2011). Hvordan har du det? 2010: Sundhedsprofil for region og kommuner, unge. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling