Grammatikundervisning - på tværs af sprog

Denne artikel undersøger grammatikundervisning på tværs af sprogfag i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Udgangspunktet er data fra Gramma3 projektet (2018-2019). I Gramma3-projektet undersøgte vi, hvordan grammatikundervisningen foregik i dansk, engelsk og tysk i udskolingen, og i samarbejde med lærerteams på to af de deltagende skoler udviklede vi eksempler på en mere kontekstualiseret grammatikundervisning. Ved kontekstualiseret grammatikundervisning forstår vi en didaktisk tilgang, hvor sproglige valg og deres virkning og betydning i en kommunikativ kontekst gøres til genstand for fælles undersøgelser i klasserum og inden for rammerne af fagenes tekstarbejde. Grammatikundervisning har typisk grundlæggende forskellige formål i skolens første- og fremmedsprogsfag, men netop det sammenlignende fagdidaktiske perspektiv var afgørende i projektet og gav mulighed for at få øje på, aftegne og forstå både fagspecifikke og fagovergribende praksisser. I denne artikel genbesøger vi data fra Gramma3-projektet med analytisk fokus på disse praksisser og diskuterer betydningen af det sammenlignende perspektiv i projektet. GrammatikdidaktikGrammatikundervisning optræder i både dansk- og fremmedsprogsfag i skolen. Undervisningen kan formes og forstås på mange forskellige måder: Fagtraditioner, pædagogiske tendenser og elevernes ofte forskellige sproglige udgangspunkter i fagene afspejles i måden, der undervises i sprogets opbygning, brug og betydning hver dag i klasserum rundt om i landet. Undervisningen kan bestå af trænings- og rutineøvelser, hvor eleverne for eksempel udfylder rigtige endelser i et ord eller de sætningsled, der mangler i en tekst, den kan åbne for nye verdener og muligheder for at udtrykke sig, og den kan invitere til kritiske forståelser af egne og andres tekster og sprogbrug. Den kan også være implicit, som det nogle gange er tilfældet i kommunikative tilgange i fremmedsprogsundervisning (Kabel et al., 2019). Internationalt er grammatikundervisning blevet diskuteret i mange år. Det gælder både for skolens førstesprogsfag (L1-fag) (Hertzberg, 1995, 2014; Locke, 2010) og fremmedsprogsfag (Long, 1991; Ellis, 2016). Diskussionerne har blandt andet handlet om, hvorvidt grammatikundervisning var hæmmende eller omvendt gavnlig for elevers skrivning. I forlængelse af det har diskussionerne også handlet om, hvorvidt grammatikundervisning skulle være præskriptiv og udstikke normer for korrekt sprogbrug, eller snarere have et deskriptivt sigte med fokus på forskellige former for sprogbrug og måder at skabe betydning på (Hudson, 2004). Der er imidlertid også blevet argumenteret for, at grammatisk viden og tænkning er vigtig i sig selv, særligt i L1-fag, og ikke behøver at forbindes med elevers egen skrivning eller sprogbrug, og at elever kan støttes i at udvikle deres ’grammatical reasoning’1Der henvises til denne artikel på følgende måde: Vedsgaard, M og Kabel, K. (2025).Grammatikundervisning – på tværs af sprogfag. I Christensen, V.;Hobel, P.; Niss, M.; Stovgaard, M. (red.). Sammenlignende Fagdidaktik 8, side 53-72. https://tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik