Abstract
Justitsministeriets lovudkast om beskyttelse af whistleblowere skal gennemføre EU-direktivet fra oktober 2019. Lovudkastet bygger ikke på grundig udredning af gældende ret, og det er vanskeligt ud fra ministeriets bemærkninger at vurdere, hvor vidt det ændrer retstilstanden.
Erfaringer fra Norge, Sverige og andre lande, der har erfaringer med beskyttelse af whistleblowere er ikke omtalt, og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom er heller ikke.
Overvejelser i Ytringsfrihedskommissionens betænkning (2020) med relevans for whistleblowing er ikke omtalt. Undersøgelser af frygt for repressalier er heller ikke, end ikke en undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor i forbindelse med Ytringsfrihedskommissionen.
Dette høringssvar er i høj grad baseret på min rapport ”Beskyttelse af whistleblowere” (MFI ved SDU, december 2020). Høringsvaret henviser til afsnit i denne rapport.
Erfaringer fra Norge, Sverige og andre lande, der har erfaringer med beskyttelse af whistleblowere er ikke omtalt, og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom er heller ikke.
Overvejelser i Ytringsfrihedskommissionens betænkning (2020) med relevans for whistleblowing er ikke omtalt. Undersøgelser af frygt for repressalier er heller ikke, end ikke en undersøgelse fra Justitsministeriets forskningskontor i forbindelse med Ytringsfrihedskommissionen.
Dette høringssvar er i høj grad baseret på min rapport ”Beskyttelse af whistleblowere” (MFI ved SDU, december 2020). Høringsvaret henviser til afsnit i denne rapport.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 10 mar. 2021 |
| Antal sider | 14 |
| Status | Udgivet - 10 mar. 2021 |
Emneord
- mediejura
- whistleblower