Hallidays socialsemiotik, APPRAISAL som stærkt semantisk analyseredskab og LCT

I præsentationen diskuteres teoretiske udfordringer og nyudviklinger ved i et empirisk studie af elevers tekster om skønlitterære tekster i L1-faget dansk (8. klasse) at forstå forholdet mellem tekster og undervisningskontekster med afsæt i Hallidays socialsemiotiske sprogmodel og ved samtidig at trække på analyseredskaber med andre, om end beslægtede teoretiske afsæt. Studiet er et afsluttet ph.d.-studie, hvor redskaber fra APPRAISAL til at undersøge interpersonel betydning re-modelleres og trækkes ind som stærke tekstanalytiske redskaber til at karakterisere mønstre på registerniveau (fx Macken-Horarik & Isaac, 2014; Thompson, 2014). Hvad kan disse semantiske analyseredskaber bidrage med i forhold til et mere rent leksikogrammatisk udgangspunkt, og hvordan udfordres brugen af dem? Et teoretisk afsæt for at trække på særligt APPRAISAL og bruge redskaber herfra til at undersøge mønstre i såvel et mindre antal elevtekster som i de registre, elever gennem undervisning inviteres til at instantiere, er blandt andet Hallidays socialsemiotiske forståelse af text som en semantisk helhed uden klart afgrænset begyndelse og ende (fx Halliday,2002a (1977), 2002b). Præsentationen diskuterer først brugen af semantiske analyseredskaber samt en dynamisk og mangeskaleret forståelse af undervisningskontekster (fx Bartlett, 2016; Holmberg, 2015). Derefter diskuteres, hvordan semantiske mønstre på registerniveau kan tolkes som afspejlende og medskabende bestemte vægtninger af knowledge og knowers med inspiration fra Matons sociologiske vidensteori (fx Maton, Hood & Shay, 2016). Hvilke teoretiske udfordringer og nyudviklinger medfører anvendelsen af disse begreber fra sociologisk vidensteori, og hvorfor kan vi have brug for at bringe de forskellige teoretiske afsæt i spil i empiriske studier i pædagogiske sammenhænge for at stå med stærke analyseredskaber om betydningsskabende praksisser.