Handlekompetence og pædagogisk kompetence i en refleksiv modernitet

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerBogForskningpeer review

4 Downloads (Pure)

Abstract

Formålet med denne afhandling har været at undersøge kompetencebegrebet i forbindelse med naturfagsundervisning. Afhandlingen beskriver udviklingen af forståelse og anvendelse af begrebet i en uddannelsesmæssig sammenhæng i en 30-årig periode til og med de aktuelle bestræbelser på at integrere det i målene for naturfagsundervisning. Afhandlingen fokuserer på sammenhængen mellem læring og dannelse i udviklingen af handlekompetence for elever i grundskolen. Den fokuserer også på læreres pædagogiske kompetence, og den undersøger undervisningssituationer, hvor de to kompetencer – elevers handlekompetence og læreres pædagogiske kompetence – interagerer. Undersøgelsen af kompetencebegreberne i et empirisk studie førte til konstateringen af behovet for yderligere teoretisk afklaring af kompetencebegrebet og dermed følgende forskningsspørgsmål: Kan en yderligere teoretisk afklaring af kompetencebegrebet kvalificere beskrivelsen af elevers handlekompetenceudvikling og læreres pædagogiske kompetenceudvikling gennem et undervisningsforløb, og hvordan stemmer kompetencebegreberne overens med naturfaglige dannelsesmål i en refleksiv modernitet ?

Forskningsprocessen bestod i en indledende anvendelse af et foreløbigt begrebsapparat, knyttet til kompetencebegrebet. Det anvendtes til en beskrivelse af et natur/teknikundervisningsforløb i to 3. klasser. Eleverne undervistes i et projektorganiseret sundhedstema, og de mulige udviklinger af elevernes handlekompetencer og lærernes pædagogiske kompetencer søgtes indkredset og påvist igennem et parallelt aktionsforskningsforløb. Den efterfølgende beskrivelse og analyse af udviklingerne afslørede imidlertid, at det foreløbige begrebsapparat viste sig utilstrækkeligt i empirisk sammenhæng, og denne erkendelse ledte til afhandlingens egentlige udforskning af kompetencebegrebet og dets implementering i naturfagsundervisning.

Denne teoretiske kvalificering af begrebet resulterede i en ny forståelse af en kompetence som værende en kompleks kategori af viden, og videnskategorien omfatter epistemologiske elementer fra alle tre skoler indenfor den klassiske vidensfilosofi – episteme, techne og fronsesis. En kompetence er således en personlig og kompleks evne, som består af indholdsviden, viden om hvad, erfaringsbaseret viden, viden om hvordan, samt handlings- og reflektionsbaseret viden, viden om hvorfor. Med denne triangulerede forståelse af kompetence blev begrebet anvendt til at analysere brugen af handlekompetencebegrebet som mål for to nationale udviklingsprojekter i 90´erne i Danmark. Derudover blev kompetencebegrebet i afhandlingen anvendt til at analysere det pædagogiske kompetencebegreb med henblik på at undersøge dets relevans i en refleksiv modernitet.

Den teoretiske udforskning af kompetencebegrebet har resulteret i en kritik rettet mod den hidtidige anvendelse af handlekompetencebegrebet, specielt hvad angår problemer med hensyn til at evaluere kompetenceudviklingen. Den erkendelsesteoretiske afklaring af kompetencebegrebet har i afhandlingen ført til anbefaling af, at undervisning, der har som mål at evaluere elevernes handlekompetenceudvikling, skal fokusere på både handleobjektet, handleprocessen og de mulige begrundelser for at handle.

Afhandlingen introducerer endvidere en delvis syntese mellem mål for naturfaglig kompetence og handlekompetence, hvor denne fællesmængde kan kaldes naturfaglig handlekompetence. Den pædagogiske begrundelse for en sådan syntese hviler på en sociologisk beskrivelse af samtiden som en refleksiv modernitet, hvor kombinationen af industri og naturvidenskab kan resultere i uforudsete og risikoforbundne konsekvenser. Dette taler for en almendannelse af borgere, der kan deltage med naturfaglig indsigt i samfundsmæssige problemsituationer og beslutningsprocesser.

Endelig diskuterer afhandlingen, i hvilket omfang den teoretiske afklaring har kvalificeret beskrivelsen af udvikling af handlekompetence og pædagogisk kompetence. Afklaringen har resulteret i en delvis forkastelse af det hidtidige begrebsapparat, og erstattet det med en mere kompleks men også bedre dannelsesmæssigt og erkendelsesteoretisk begrundet begrebsforståelse. På trods af dette mangler der stadig klare evaluerbare indikatorer på den triangulerede kompetenceudvikling, altså den parallelle udvikling af en viden om hvad, en viden om hvordan og en viden om hvorfor. Der anbefales derfor en yderligere forskningsindsats vedrørende den skrøbelige balance mellem på den ene side behovet for brede og fleksible forståelser af kompetencebegreber og på den anden side behovet for praktiske og pædagogisk administrerbare redskaber til at evaluere kompetenceudviklingen. Der anbefales ligeledes videre undersøgelser af, hvordan de nationale naturfaglige læseplaner kan tilpasses i overensstemmelse med det triangulerede kompetencebegreb.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedInstitut for læring og filosofi, Aalborg Universitet
ForlagAalborg Universitetsforlag
Antal sider319
ISBN (Trykt)978-87-91543-40-1
ISBN (Elektronisk)978-87-91543-40-1
StatusUdgivet - 2007

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning

Citationsformater