Health and physiological adaptations of small -sided ball games in untrained older adults aged 65-93 years

Introduktion: Aldring er forbundet med en fysiologisk tilbagegang, der kan føre til tab af fysisk funktion og en øget risiko for uønskede kardiovaskulære hændelser samt udvikling af type 2 diabetes. Langt størstedelen af forskningen har hidtil fokuseret på traditionelle motionsformer så som rask gang, cykling eller styrketræning i forebyggelsen af den førnævnte aldersrelaterede fysiologiske tilbagegang. Dog kan motionsuvante ældre være tilbageholdende med at deltage i flere ugentlige træningspas, ligesom ældre kan mangle motivation for at deltage i højintens træning. Der er således et behov for at udvikle effektive, motiverende og sundhedsfremmende motionsformer til ældre. Nye undersøgelser har vist, at motionsfodbold på små baner kan føre til en række gavnlige fysiologiske tilpasninger, herunder øget muskelmasse i raske unge. Hos ældre raske hverdagsaktive mænd, blev det påvist, at 16 ugers motionsfodbold på små baner kan forbedre fysiske funktion og præstationsevne, hvorimod muskelmassen viste sig at være upåvirket af træningsforløbet, trods et højt dagligt indtag af protein. Der er dog flere spørgsmål, der mangler at blive besvaret relateret til motionsboldspil hos ældre: 1) Hvad er effekten af andre typer motionsboldspil, fx floorball og keglebold, på sundhedsrelevante
fysiologiske tilpasninger såvel som effekten af proteinindtagelse i forbindelse med motionsboldspil, 2) hvad er effekten af motionsboldspil hos ældre med en fremskreden alder og med et lavt fysisk funktionsniveau, og 3) hvordan forholder gennemførlighed, motivation samt skadesrisiko sig i motionsboldspil hos motionsuvante ældre.

Formål: Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge sundhedsrelevante fysiologiske tilpasninger efter et forløb med motionsboldspil med eller uden proteinindtagelse hos motionsuvante ældre (+65 år), samt at undersøge, hvorvidt motionsboldspil er gennemførligt og kan blive betragtet som en sundhedsfremmende motionsform for motionsuvante ældre.

Metoder: Tre randomiserede og kontrollerede træningsstudier med en varighed på 12 uger blev gennemført med det formål at undersøge effekten af motionsboldspil på fysisk funktion, kropssammensætning, aerob kapacitet,
blodlipider, insulinresistens samt markører for systemisk inflammation hos motionsuvante ældre. Studie I undersøgte motionsfloorball hos motionsuvante, hverdagsaktive ældre mænd i alderen ~69 år (65-75), studie II undersøgte en blanding af motionsboldspil og proteinindtagelse hos motionsuvante ældre mænd og kvinder i alderen ~72 år (65-90) og studie III undersøgte motionsboldspil hos ældre mænd og kvinder i alderen ~80 år (65-93).

Resultater: Et entydigt resultat var, at motionsboldspil forbedrede den fysiske funktion hos motionsuvante ældre (I, II, III). Ligeledes blev der fundet et fald i hjertefrekvensen i hvile samt under submaksimal arbejde, og der blev fundet et tab af kropsfedt (I, II). Muskelmassen ændrede sig ikke efter floorballtræning eller motionsboldspil kombineret med et lavt proteinindtagelse (I, II), men indtagelse af en høj mængde protein i forbindelse med motionsboldspil resulterede i øget muskelmasse på benene hos ældre motionsuvante mænd og
kvinder (II). I studie I blev der påvist et fald i plasma lav-densitets lipoprotein (LDL), triglycerider og insulinresistens, men dette blev ikke observeret i studie II. I studie II blev der fundet et fald i C-reaktivt protein (CRP) hos gruppen med en lav proteinindtagelse i forbindelse med træningen, mens dette ikke kunne påvises i studie I. I studie II og III blev det vist, at regelmæssig deltagelse i motionsboldspil ikke kompromitterer de daglige fysiske hverdagsaktiviteter hos motionsuvante ældre. Endvidere viste motionsboldspil sig at være en motiverende, ufarlig og sjov motionsform, der var forbundet med en høj grad af fællesskabsfølelse og træningsformen var nem at implementere hos de motionsuvante ældre.

Konklusioner: Motionsboldspil med en varighed på 16-24 minutter to gange ugentligt viste sig at være en motiverende træningsform, som førte til en forbedret fysisk funktion og en række sundhedsrelevante fysiologiske tilpasninger hos motionsuvante ældre i alderen 65-93 år. Endvidere kan indtagelse af protein i forbindelse med motionsboldspil bidrage til at øge muskelmassen hos motionsuvante ældre. De fysiologiske tilpasninger i nærværende studier kan være medvirkende til at reducere risikoen for at udvikle aldersrelaterede kroniske sygdomme. På denne baggrund fremstår motionsboldspil anbefalelsesværdigt som en sundhedsfremmende motionsform hos motionsuvante ældre i alderen 65-93 år.